Folkekirkens telt anno 2016 med sognepræsterne Susanne Munk Hjørlund og Anne Kirstine Langkjer. Begge er med igen i år i Byparken
Folkekirkens telt anno 2016 med sognepræsterne Susanne Munk Hjørlund og Anne Kirstine Langkjer. Begge er med igen i år i Byparken
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Stafet for Livet: Tag den svære samtale i præsternes telt

Mød mange af præsterne i Syddjurs i deres eftertænksomheds- og håbstelt i Byparken i Rønde i weekenden. Søndag er der gudstjeneste ved amfiscenen

“For præsterne er det helt naturligt at være med i Stafet for Livet,” siger provst Benedikte Bock Pedersen.

“Vi er uddannede til at varetage svære samtaler om eksistentielle emner: liv og død, tab, frygt, glæde og sorg. “

Siden Stafet for Livet begyndte i Byparken i Rønde har sognepræst i Thorsager Bregnet Feldballe Anne Marie Tolbod, der tillige er hospicepræst, været en del af holdet, som har stået for børneteltet på pladsen.

I 2015 blev hun bedt om at holde udendørs gudstjeneste i Byparken, og siden udviklede tingene sig, så præsterne fik deres eget telt på pladsen i 2016.

Det blev taget godt imod af de mange deltagere, og derfor har præsterne deres eget telt igen i år, som vil være bemandet på skift af en pæn del af de lokale præster i Syddjurs Provsti i de 24 timer, som Stafet for Livet strækker sig over.

“Vi kalder det folkekirkens telt eller et eftertænksomheds- og håbstelt,” fortæller Benedikte Bock Pedersen.

Lige før Stafet for Livet skydes i gang ved middagstid, og de gulklædte fightere gør sig klar til at gå i spidsen for feltet på første runde, holdes 'Fightertalen' - altid af et menneske, der selv har haft kræft tæt inde på livet.

I år er det Anne Kirstine Langkjer, mangeårig skattet sognepræst i Kolind, Skarresø og Ebdrup og nu også i Nødager, Tøstrup og Nimtofte ved særlige lejligheder, der har fået opgaven. Hun har selv kæmpet kampen mod kræften.

Denne ukuelige og seje kvinde borger for en tale, der vil emme af tro, håb og kærlighed.

Provst Benedikte Bock Pedersen, provst i Syddjurs, erkender, at de faldende dåbsprocenter umiddelbart ser drastiske ud, men også, at der bag tallene gemmer sig den forklaring, at befolkningens sammensætning over ti år har ændret sig væsentligt, fordi flere indvandrere med en anden religiøs baggrund er blevet en del af Danmark, og dermed også Syddjurs
Provst Benedikte Bock Pedersen, provst i Syddjurs, erkender, at de faldende dåbsprocenter umiddelbart ser drastiske ud, men også, at der bag tallene gemmer sig den forklaring, at befolkningens sammensætning over ti år har ændret sig væsentligt, fordi flere indvandrere med en anden religiøs baggrund er blevet en del af Danmark, og dermed også Syddjurs

Kig indenfor

Præsterne holder åbent i teltet lørdag fra klokken 14-18 og igen fra 20-23.

Søndag er der åbent fra 10-12.

Der er et hyggehjørne med sofaer og kaffe på kanden.

En god lejlighed til at kigge ind og få en fortrolig snak med en præst.

Præsten har som bekendt tavshedspligt.

*

“Man kan også få et bolche med tro, håb og kærlighed eller få bønner – både dem af kaffechokolade og dem til Vorherre,” lover provsten.

“Det er små aktiviteter, der giver lejlighed til at sætte ord på de svære og store følelser, vi kan blive overmandet af, når vi får kræft tæt ind på kroppen: Frygt, håb, modløshed, glæde og sorg.”

Hun håber på, at mange deltagere i løbet af de 24 timer vil benytte lejligheden til en snak om de følsomme emner.

Eget hold med

Provstiet kan også i år mønstre eget gå-/løbehold. Det består af præster, menighedsrådsmedlemmer og ansatte i kirkerne.

Sognepræst Morten Bay Mortensen, som også arbejder som kirkens kommunikationspræst i Syddjurs, forestår gudstjenesten på pladsen søndag klokken 9.

Til den altid højtidelige og smukke lysceremoni lørdag aften, hvor levende lys tændes på pladsen foran amfiscenen til minde om de mennesker, der tabte kampen mod kræften, taler sognepræst Susanne Munk Hjørlund, Nimtofte.

Publiceret: 01. September 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Adresseavisen Ebeltoft

ANNONCER
Se flere
Adresseavisen Ebeltoft
Seneste
Adresseavisen Ebeltoft
Mest læste
Adresseavisen Ebeltoft
112