I maj blev hendes yngste datter konfirmeret, og mor måtte endnu en gang finde et tørklæde frem for at skjule sin manglende hårpragt: “Jeg glæder mig til, at mit hår vokser ud, for jeg er efterhånden dødtræt af tørklæder”
I maj blev hendes yngste datter konfirmeret, og mor måtte endnu en gang finde et tørklæde frem for at skjule sin manglende hårpragt: “Jeg glæder mig til, at mit hår vokser ud, for jeg er efterhånden dødtræt af tørklæder”
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Stafet for Livet: Anja kæmper kampen for at blive rask

41-årige Anja Knie, har helt bevidst valgt at være åben om sin kræftsygdom

Marts 2017 blev på alle måder en skelsættende måned for Anja Knie, 41, Ryomgård.

Hvad hun, som vi andre, gik og troede kun kunne overgå naboen, ramte hende med en mental forhammer.

Hun fik konstateret brystkræft.

“Det var den 9. marts, at jeg fik diagnosen,” husker hun med stor nøjagtighed.

“Min lokale læge var fuldt ud professionel, da jeg kom hos ham og fortalte, at jeg havde opdaget noget i mit ene bryst, mens jeg var i bad.”

“Han sendte mig fluks til undersøgelse på hospitalet i Randers, hvor lægerne konstaterede ved en mammografi og en biopsi, at der var tale om kræft.”

Af indlysende årsager overvældede sorgens mange følelser Anja Knie og hendes nærmeste, mand og tre teenagedøtre - tvillinger på snart 17 og mindstepigen på 14.

“Det var vildt hårdt at skulle fortælle mine piger det.

Den ene af tvillingerne sagde til mig: “Kan du dø fra os, mor?”

Anja Knie starter på strålebehandlinger på tirsdag. På tre uger skal hun gennemgå 15 strålebehandlinger. Kun i weekenden holder hun fri. Alle fotos: Lars Norman Thomsen
Anja Knie starter på strålebehandlinger på tirsdag. På tre uger skal hun gennemgå 15 strålebehandlinger. Kun i weekenden holder hun fri. Alle fotos: Lars Norman Thomsen

Valgte åbenheden

Sammen med sin mand, Johnny, besluttede de to i samråd, at være fuldt ud åbne om Anjas sygdom.

“Vi fortalte det til mine piger, og efter lidt snak frem og tilbage, kunne de også godt se det fornuftige i, at jeg fortalte åbent på de sociale medier, primært min facebook-profil, om mit sygdomsforløb.”

“Det har hjulpet hele familien og givet mange positive tilkendegivelser fra både vores nærmeste familie og venner, men også fra mange andre.”

“Åbenheden har styrket mig og min familie i det forløb, som vi har været igennem siden marts. Det var været dejligt ikke altid at skulle forklare sig, hvis man møder mennesker i Brugsen, ligesom pigerne ikke altid har skullet fortælle og forklare overfor deres veninder, at deres mor altså har kræft.”

Åbenheden om sit sygdomsforløb har været et bevidst valg fra Anja Knies side. “Det har hjulpet mig, at jeg har været åben om mit sygdomsforløb. Det kan jeg mærke nu, hvor jeg er erklæret rask,” siger hun
Åbenheden om sit sygdomsforløb har været et bevidst valg fra Anja Knies side. “Det har hjulpet mig, at jeg har været åben om mit sygdomsforløb. Det kan jeg mærke nu, hvor jeg er erklæret rask,” siger hun

En barsk omgang

Hvis det lyder nemt og ligetil, så har det bestemt ikke været sådan. Heller ikke for Anja Knie.

Flere gange under samtalen vælder tårerne frem hos hende.

“Lige da jeg havde fået beskeden, tænkte jeg, at det var vildt uretfærdigt, at kræft lige skulle ramme mig.”

“Følelserne overvældede mig fuldstændigt, men hurtigt var det vreden og viljen til at kæmpe for mit liv, der tog over. Jeg ville gøre alt for ikke at dø. Jeg ville blive rask igen.”

Igen, hun har også haft mange dage, hvor hun bare sidder mutters alene i sofaen og græder. Det sker fortsat, men det lindrer også.

“Det har hjulpet mig, at jeg kan græde, men også, at jeg kan tale åbent med min nærmeste og mærke følelsen af, at vi kæmper sammen.”

Kemo og operation

Anja Knie fik tilbudt en operation til at starte med, men hun valgte i stedet en kemokur - ni kemobehandlinger blev det til på 18 uger på Universitetshospitalet i Aarhus.

“Min knude var middelstor, og jeg havde et begrundet håb om, at den kunne blive mindre ved, at jeg først fik kemo,? forklarer hun.

“Det var en meget hård oplevelse både fysisk og psykisk at få kemo. Jeg blev så træt og utilpas, at jeg ikke kunne stå på benene. Hormonalt (kunstig overgangsalder, red.) har det påvirket mig, og naturligvis også psykisk. ”

Kemokuren betød, at kunden i brystet blev mindre, og inden sommerferien blev Anja opereret og erklæret rask.

Kemoen medførte som noget sekundært, at hun mistede håret, men det havde hun og familien allerede joket med, inden hun startede.

“Pigerne fik simpelthen lov til at klippe min lokker af, inden første kemobehandling, så de kunne se, hvordan jeg ville komme til at se ud uden hår,” smiler hun.

Nu er håret ved at titte frem igen i takt med, at optimismen og håbet har fået overtaget hos Familien Knie.

“Jeg er nu erklæret rask, og så alligevel ikke, for nu venter der et andet barsk forløb med strålebehandlinger.”

15 gange på tre uger. Kun i weekenderne kan hun holde fri.

Tirsdag 5. september er første gang. Stedet er igen Universitetshospitalet i Aarhus.

Arbejdet en helle

Da Anja Knie fik konstateret kræft var hun i fuld gang med en Akademiuddannelse i beskæftigelse på VIA University College på deltid. Endvidere havde hun netop fået job hos Jobcenter Norddjurs under Norddjurs Kommune.

“Jeg fik diagnosen om torsdagen, og den efterfølgende mandag skulle jeg til eksamen i jura. Jeg besluttede at gå op og fik et 12-tal. Næsten surrealistisk at skulle være glad, når jeg nu var ked af det,” funderer hun her et halvt år efter.

Anja har arbejdet i hele forløbet, og hun sender store roser til både chef og kolleger.

“De har været fantastiske, intet mindre. Jeg har oplevet en støtte, der har hjulpet og varmet, selv om jeg slet ikke har kunnet levere det stykke arbejde, som blev forventet af mig, da jeg blev ansat.

Familien, vennerne og arbejdet har været hendes heller i forløbet.

“Min far har været chauffør for mig til samtlige kemobehandlinger og været ved mig på hospitalet fra start, og til jeg kunne tage hjem igen. Min mor, min mand og mine piger har også været med flere gange, ligesom mit forhold til min lillesøster er blevet meget nært. Fantastisk at opleve, hvordan sygdom får os til at rykke meget tættere på hinanden.”

Familien Knie & co.

For et år siden havde Anja Knie aldrig drømt om, at hun skulle gå i gul t-shirt sammen med de andre fightere ved Stafet for Livet 2017.

“Jeg har været til lysceremoni en gang, kan jeg huske, men ellers har jeg aldrig været med, fordi jeg ikke har haft kræft tæt inde på livet,” fortæller den tidligere Rønde pige.

På lørdag er hun anfører for holdet 'Familien Knie & co', der med hele 58 deltagere bliver et af de største ved dette års Stafet for Livet.

“Det er helt overvældende, hvor mange der har sagt ja til være med på vores hold, og selv om mine tvillingpiger fylder 17 på lørdag, så har vi selvfølgelig sagt ja til at være med til at støtte kampen mod kræft og den forskning, som skal hjælpe med til, at vi vinder kampen.”

Publiceret: 30. August 2017 16:40

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Adresseavisen Ebeltoft

Fik du læst
ANNONCER
Se flere