Kafé Kolinds leder Bente Møller har igangsat det første projekt af sin art i Danmark, hvor musikken skal bruges i det daglige arbejde til at fremme den mentale sundhed for gæsterne på de sociale væresteder.
Kafé Kolinds leder Bente Møller har igangsat det første projekt af sin art i Danmark, hvor musikken skal bruges i det daglige arbejde til at fremme den mentale sundhed for gæsterne på de sociale væresteder.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Socialt udsatte: Kafé Kolind går forrest for den mentale sundhed

Musikken skal være det foretrukne euforiserende stof

Ny musikpædagog

'Musik til fremme af mental sundhed' har i første omgang en projektperiode frem til efteråret 2021. Bente Møller håber, at det allerede inden sommerferien i år lykkes at ansætte en musikpædagog med de rette kompetencer til at opfylde projektets formål. Det betyder også, at planlægningen af musikfestivalen skal begynde snarest derefter. I forhold til afviklingen af denne, satser Bente Møller på, at den allerførste udgave af festivalen kan finde sted i juni 2019. 
Musikpædagogen ansættes på 20 timer ugentligt. Opgaverne bliver fordelt mellem de fire sociale væresteder Kafé Kolind, Café Grenaa, Café Parasollen i Viby samt Den Blå Paraply i Randers. Hovedformålet alle stederne er at bringe masser af musik og musikalske arrangementer ind i værestederne.

Det er så vidt vides det første projekt af sin art i landet, som Bente Møller, leder af Kafé Kolind, har sat i gang i det sociale værested. Sammen med fire andre væresteder inden for KFUM's sociale arbejde skal musikken bringes ind i det daglige arbejde. Formålet er at fremme den mentale sundhed hos de gæster, der benytter sig af værestedernes tilbud, og det skal blandt andet hjælpe til at give en langt bedre livskvalitet, fortæller Bente Møller.

“Er man socialt udsat, ved vi, at der er større risiko for at udvikle sygdomme, og det kan gå ud over den mentale sundhed, hvor man kan begynde at isolere sig. Tanken i dette projekt er, at musik udløser stoffet dopamin i hjernens belønningscenter og man bliver lidt høj og glad, men uden euforiserende stoffer eller alkohol. Vi bruger med andre ord kulturen som medicin til at fremme den mentale sundhed,” forklarer Bente Møller.

Hjælp til selvhjælp

Til projektet 'Musik til fremme af mental sundhed' har Kafé Kolind fået et tilskud på knap 1,8 millioner kroner, og de skal helt konkret bruges til at ansætte en musikpædagog og til at stable en musikfestival på benene. Alt sammen har det til formål at være med til at skabe gode oplevelser og større fællesskaber og på den måde bidrage til, at udvikle et individuelt potentiale hos gæsterne på værestedet.

“Man minimerer evnen til at omgås andre mennesker, når man sidder derhjemme bag de fire vægge. Mennesket er et socialt væsen, og fælles oplevelser er en dåseåbner til, at vi skaber og udvikler relationer. Det er en hjælp til at blive selvhjulpen,” vurderer Bente Møller.

Det første skridt hen imod det mål er at ansætte en dygtig musikpædagog, som både skal være med til at stable musikfestivalen på benene og lige så vigtigt være katalysator på ugentlige musikarrangementer på de fire væresteder.

“Vi skal finde en person, der har masser af kvalitet i det, der laves, så det virkelig giver et løft, og man har lyst til at deltage. Det skal altså være en person med noget energi og noget spræl, som smitter af. Det er også en af grundene til, at vi søger en musikpædagog, for meningen er, at det skal være terapeutisk, men uden at have udpræget fokus på sygdom,” uddyber Bente Møller.

Publiceret: 11. April 2018 11:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ebeltoft Folketidende