Arkivfoto
Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Skandinavisk Dyrepark: Der skal avles flere isbjørne

Sidst i november døde to nyfødte isbjørneunger i Skandinavisk Dyrepark, men parken vil fortsat forsøge at avle nye isbjørne

Af Janni K. Nielsen

I Skandinavisk Dyrepark har man haft isbjørne de seneste elleve år i et af verdens største anlæg på 26.000 kvadratmeter, hvor isbjørnehunnen Ilka har bragt tre nye unger til verden.

Selvom de seneste to nyfødte isbjørneunger i november døde efter blot tre døgn, vil Skandinavisk Dyrepark fortsætte avlsarbejdet.

“Måske burde Ilka slet ikke kunne være blevet drægtigt i sin alder. Vi prøvede at hjælpe hende med mælkeproduktionen, men det lykkedes desværre ikke,” fortæller Frank Vigh-Larsen, der er direktør i Skandinavisk Dyrepark.

Normalt holder en isbjørnehun op med at kunne blive drægtig, når den er omkring 20 år gammel. Den 23-årige Ilka sendes derfor nu på pension som avlshun.

Formering er en udfordring

I zoologiske haver og anlæg benytter man ikke vilde dyr, når de forskellige arter skal formere sig, men dyr fra andre zoologiske haver og dyreparker. 

“Hvis vi skal opretholde genetisk sunde bestande af de forskellige dyrearter i zoologiske anlæg, er det derfor meget vigtigt, at vi kan få dyrene til at formere sig i fangenskab. Hos nogle arter går det meget let, hos andre er det sværere, og isbjørnen er én af de arter, hvor det ikke går så let,” forklarer Frank Vigh-Larsen. 

Når parken ikke kan få tilført nye gener fra de vilde isbjørne, er det vigtigt at planlægge avlsarbejdet meget omhyggeligt. 

“De største udfordringer er indavl og tab af genetisk variation, som kan føre til en lang række genetisk betingede sygdomme, bland andet nedsat frugtbarhed,” siger Frank Vigh-Larsen.

For at undgå indavl benyttes avancerede computerbaserede avlsmodeller, der beregner konsekvenserne af de enkelte parringer 100 år frem i tiden.

Målet er, at man om 100 år stadig har mindst 90 procent af den nuværende genetiske variation i behold i den zoologiske isbjørnebestand.

Mælkeproduktionen er ofte problemet

For at nå avlsmålet, skal der årligt fødes 15-18 nye isbjørneunger i zoologiske haver og parker i Europa, som sidste år havde en bestand på 145 isbjørne fordelt på 58 anlæg.

At få isbjørnene til at parre sig i fangeskab, er ikke problemet.

“Af en eller flere grunde dør en del af de nyfødte isbjørneunger inden for de første 3-4 levedøgn, fordi deres mor ikke kan producere mælk til dem. Vi ved bare ikke, hvorfor det er sådan. Det er dybt frustrerende, for det dur ikke, at vi mister isbjørneunger på den måde,” siger Frank Vigh-Larsen.

Derfor er Skandinavisk Dyrepark også med i et fællesskab på tværs af de forskellige zoologiske anlæg i Europa, hvor man deler erfaringer og forsker i problemet med isbjørnene.

Ny avlshun

Ilkas datter Nuno, en af de nu fireårige tvillinger fra 2012, skal overtage rollen som avlshun i foråret.

Her flytter hendes nye mage Ivan fra Københavns Zoo ind i Skandinavisk Dyrepark, og man vil ikke gøre noget anderledes, end man plejer i forhold til avlen, men så at sige lade det gå naturens gang.

Avlsprogrammet har regnet sig frem til, at de to isbjørnes gener passer sammen, så udfordringen kommer først, når Nuno engang har født unger, som hun skal give mælk. 

Arbejder målrettet

“Vi vil fortsat arbejde målrettet på at få isbjørneunger her i dyreparken og på den måde bidrage til det fælles avlsarbejde,” siger Frank Vigh-Larsen, der selvfølgelig håber på, at mælkeproduktionen ikke vil blive et problem for den noget yngre Nuno.

Publiceret: 04. Januar 2017 16:21
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Adresseavisen Ebeltoft

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere