Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Overset i højresving: Mandlig cyklist kørt ned i Ebeltoft

Den 38-årige cyklist klagede over smerter i ryg og hofte

En 41-årig kvindelig bilist er sigtet for ikke at overholde sin vigepligt, efter hun mandag eftermiddag kørte ind i en cyklist i Ebeltoft.

Uheldet skete klokken 15.15 i krydset mellem Øster Allé og Hans Winthers Vej.

Da kvinden skulle dreje til højre, ramte hun ind i den 38-årige mandlige cyklist, der kom cyklende på cykelstien ad Øster Allé. 

LÆS OGSÅ: Landsdækkende børnepornosag: 77 unge østjyder sigtet for at dele videoer og billeder

Manden væltede ved sammenstødet ned på asfalten. Han var ved bevidsthed, men klagede over smerter i ryg og hofte, hvorfor han blev tilset i en ambulance.

Han var dog umiddelbart ikke kommet alvorligt til skade, og han kunne da også selv forlade stedet igen på sin cykel.

dp

Publiceret: 16. Januar 2018 11:06

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ebeltoft Folketidende