Fregatten inviterer alle 4. klasser

Fregatten Jylland har indbudt alle 4. klasser i Syddjurs Kommune til en dag med leg og læring om sømandskab

De mange børn gør Fregatten levende på mandag fra klokken 10-13. Eleverne får lov at prøve kræfter med sømandslivet, som det var for mere end 100 år siden.

”Det bliver en dag fyldt med sjov og gode oplevelser, hvor vi også giver en smagsprøve på sømands- kosten anno 1860erne. Vi skal indvie vores nye maritime aktivitetsområde ”Bliv sømand” - Et maritimt læringsmiljø, hvor man kan prøve kræfter med elementært sømandsskab. Her kan børnene konkurrere i at binde knob, sætte og rebe sejl og eksperimentere med kraftudvekslingens principper. Man kan også spille Narrehoved, som søfolkene spillede ombord på fregatten Jylland, når de havde frivagt.

Børnene kan lægge sig i hængekøjerne. Lukke øjnene og lytte til historier fra dagbøger fra unge mænd, som drog med fregatten på togt til De vestindiske øer og vendte hjem som sømænd”, fortæller udstillingsleder Helle Sigh i en presemeddelelse.

”Vores ønske er, at de unge mennesker får en sjov og lærerig dag og går fra borde som ambassadører for Fregatten Jylland. Forhåbentlig giver det dem lyst til at vide mere om det maritime Danmark både dengang og nu”, siger direktør Lars H. Olsen.

- sø

Publiceret 15 June 2018 10:51

SENESTE TV