En bådbygger lægger op

Værktøj skænket til Fregatten Jylland

Af
Søren Andersen

GRENAA/EBELTOFT ”Flådens dag” og årsdagen for slaget ved Helgoland, hvor Fregatten Jylland deltog - onsdag 9. maj - fejrede man traditionen tro ved Fregatten Jylland i Ebeltoft med et tattoo udført af Flådens Tamburkorps og med taler.

Denne dag valgte det mangeårige medlem af Grenaa Marineforening, den 85-årige Reymond Dreyer, at donere sit gamle værktøj til Fregatten Jyllands medarbejdere.

Reymond Dreyer kom i lære i Aalborg i 1948 og herefter arbejdede han en del år som bådbygger i Aalborg og Skagen, hvorefter han slog sig ned i Grenaa som tømrermester.

Reymond Dreyer mente på denne måde at kunne give værktøjet ”nyt liv”.

Bådebyggerne på Fregatten Jylland var begejstrede for donationen, da det er svært at finde det gamle værktøj i ønskværdigt stand.

På billederne vises værktøjet samt overrækkelsen. På billedet ses, fra venstre :

Reymond Dreyer, Værkstedsleder Claus Skotte-Lund og formand for Grenaa Marineforening Per Schultz Petersen

Publiceret 15 May 2018 00:00

Ebeltoft Folketidende nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ebeltoft Folketidende
SENESTE TV