Debat Syddjurs:

Du er for uambitiøs, borgmester Ole Bollesen

Af Carsten Nørgaard, Søskrænten 26, 8400 Ebeltoft:

"Kære borgmester

Det var med nogen undren, at du via video stillede op til borgermødet omkring bosættelse af 50+ og lovpriste dette.

Læs også: Debat Syddjurs: At Ebeltoft først og fremmest skal tiltrække 50+ er et vildskud

Debat Syddjurs: En tilflytning af ældre borgere skaber faktisk omsætning i et samfund

Ikke at der er noget i vejen for at der kommer tilflyttere på over de 50 år. Men som det er strikket sammen, så modarbejder det, at vi skal have et mangfoldigt befolkningsgrundlag OGSÅ i Ebeltoft.

Det er for uambitiøst, at bare vil have mere af det samme – flere ældre.

Som det også kom frem på borgermødet i torsdags, så kommer unge ikke til byen ”for at servicere de ældre” men for at få et moderne ungdommeligt liv.

Jeg synes du skal revurdere kommunens støtte og tilgang. Se mit debatindlæg under overskriften ” At Ebeltoft først og fremmest skal tiltrække 50+ er et vildskud”.

Det er vigtigt, at vi har ambitioner til mere end ”mere af det samme”. Ja, det giver mersalg i butikkerne, at der kommer tilflyttere, men hvis det skal være langtidsholdbart, så skal vi have unge med i regnestykket."

Publiceret 14 March 2018 08:19

Ebeltoft Folketidende nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ebeltoft Folketidende
SENESTE TV