Koncert:

Michala Petri og Lars Hannibal i Hvilsager Kirke

Den verdenskendte blokfløjtespiller og hendes tidligere ægtemand på guitar og lut har spillet sammen som duo i 25 år. Det markerer parret med en jubilæumsturné

Af
Af Lars Norman Thomsen

Det nye år begynder med to koncerter, hvor det ypperste af det ypperste inden for den klassiske musik lægger vejen forbi Syddjurs.
Guitaristen Kaare Norge spiller i Ebeltoft Kirke søndag 7. januar (tidligere omtalt i Adresseavisen på kirkesiden), og onsdag 10. januar gælder det duoen Michala Petri og Lars Hannibal i Hvilsager Kirke.
Petri/Hannibal Duo har i koncertsæsonen 2016/17 eksisteret i 25 år. Sammen har de udgivet seks internationalt anmelderroste og prisbelønnede CD'er - og i maj 2017 udkom en ny 'jubilæums CD', med karakterstykker af blandt andre Carl Nielsen, Edward Grieg og Asger Lund Christiansen, Michala Petri og Lars Hannibal.
Michala Petri har spillet blokfløjte siden de første barneår. Lars Hannibal har også siden de helt unge år spillet guitar og lut.
Duoen var i 18 år mand og kone frem til 2010, men trods det ægteskabelige forlis, fortsatte de med at være sammen om musikken.
Koncerten i Hvilsager Kirke begynder klokken 19. Dørene åbnes klokken 18.

Publiceret 06 January 2018 07:00

SENESTE TV