Voldsom ulykke nær Kolind:

Tre personer hastet på hospitalet

En bil endte på siden i vejkryds

Tre personer er kørt til behandling på hospitalet efter en voldsom bilulykke mandag middag.
Uheldet er sket i krydset mellem Astrupvej og Skarresøvej ved Kolind, og den ene bil er endt i rabatten, mens den anden er væltet om på siden ud i rabatten.
LÆS OGSÅ: Rønde: 21-årig overfaldt ekskæreste og hærgede hendes lejlighed
Østjyllands Politi oplyser, at ulykken blev anmeldt klokken 11.51.
"To biler var involveret, og der var tre tilskadekomne. Det er desværre, alt vi ved lige nu," siger en pressemedarbejder hos politiet.
En fotograf på stedet oplyser, at anmeldelsen lød på fastklemte, men at det ikke var nødvendigt at klippe nogen fri.
dp

Publiceret 30 October 2017 13:05

SENESTE TV