Rønde:

21-årig overfaldt ekskæreste og hærgede hendes lejlighed

Kvinde havde skrammer og smerter efter overfald

Natten til søndag blev politiet kaldt ud til et husspektakel i en lejlighed på Hovedgaden i Rønde, hvor en 25-årig kvinde havde været udsat for vold af sin 21-årige ekskæreste.
Politiet fik anmeldelsen klokken 04.52, og ved ankomst forklarede kvinden, at de to ekskærester var gået hjem sammen, og at den 21-årige var blevet sur over en episode tidligere på aftenen.
LÆS OGSÅ: Risiko for oversvømmelser: Vandstanden stiger og stiger
Det havde fået den 21-årige til at fastholde hende og skubbe hende rundt i lejligheden. Kvinden havde skrammer og smerter efter episoden, og hendes lejlighed var hærget.
Den 21-årige blev efterfølgende anholdt på sin bopæl og sigtet for vold mod den 25-årige kvinde og for hærværk mod hendes lejlighed. Han erkender forholdet.
dp

Publiceret 30 October 2017 11:42

SENESTE TV