Teatertrilogi:

Klar til den store premiere på Tro, Håb og Kærlighed

Lørdag skrives der teaterhistorie, når teaterleder Hege Tokles trilogi foldes ud i sin helhed

Af
Af Lars Norman Thomsen

Forventningerne er store før premieren på 'Hjerterum: Tro, Håb og Kærlighed', som lørdag aften vises i sin helhed i teatersalen på Kulturhotellet i Rønde.

Hidtil har leder af Syddjurs Egnsteater, Hege Tokle, der har skrevet historien, kun haft lejlighed til at vise teaterforestillingen i tre kapitler:

  • Livets blå tone' (Kærlighed)
  • 'Livets blå bølge' (Håb)
  • 'Den blå tid' (Tro)
Trilogiens fortællinger har alle i større eller mindre grad relation til Djursland, og formålet også at give mulighed for, at det lokale publikum kan forholde sig til både egen lokalhistorie som teatrets muligheder

Kærlighed på trods

Tro, Håb og Kærlighed er fortællingen om menneskers vilje til at elske trods afstand i tid og sted, om at bevare troen og håbet på at kærligheden er størst. Gennem kærlighedsbreve, der gemmes i en helt særlig spilledåse, vandrer historierne og spilledåsen op gennem 115 år og henover 5056 km.
Fra 1830'erne til slutningen af 2. verdenskrig udfoldes tre kærlighedshistorier, inspireret af faktiske personer. Fortællingerne handler om kærlighedens eviggyldige, men dog uransagelige veje.

Forestillingen er en co-produktion mellem Syddjurs Egnsteater og lillestorbyteatret Filuren i Aarhus.

Startede i 2013

Med støtte fra Aarhus Kulturhovedstad 2017 startede projekt Hjerterum allerede i 2013, hvor den første forestilling fik premiere i 2014.

Den første forestilling blev bl.a. spillet på Gl. Estrup Herregårdsmuseum, den anden forestilling spillede i Flensborg og på museet på Fregatten Jylland.

Den tredje forestilling spillede i Frøslevlejren, i Flensborg og på Falstadsenteret i Norge.

Til premieren på den samlede trilogi lørdag aften indleder Kirstine Bille (SF), formand for Udvalget for Plan, Udvikling og Kultur, aftenen klokken 19, før skuespillerne går på klokken 19.30.

Læs mere på hjemmesiden www.hjerterum2017.dk

Publiceret 06 September 2017 15:05

Ebeltoft Folketidende nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ebeltoft Folketidende
SENESTE TV