Musik:

Syddjurs spiller dansk

Endnu engang disker Syddjurs op med dansk musik i alle genrer i uge 44

Hvert år sættes der i uge 44 fokus på dansk musik med organisationen Spil Dansk i spidsen. Aftalen mellem Spil Dansk og Syddjurs Kommune er netop faldet på plads, og der lægges op til en uge med musik for alle aldersgrupper og indenfor enhver musikalsk genre – bare musikken er dansk.
Spil Dansk-projektet lægger op til, at lokale arrangører og musikentreprenører byder ind i et bredt, lokalt Spil Dansk-program. Derudover kan man se frem til en række arrangementer der følger med den Spil Dansk-pakke, der tilfalder Syddjurs Kommune. I pakken finder man i år blandt andet en koncert for skolebørn, et jazzarrangement med koncert og snak henvendt til unge og en koncertaften med en upcoming sangskriver. Arrangementerne kan endnu ikke offentliggøres, men i efteråret vil den lokale styregruppe tage kontakt til de mange musikaktive i kommunen. Læs mere på spildansk.dk. srj

Publiceret 28 August 2017 07:00

Ebeltoft Folketidende nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ebeltoft Folketidende
SENESTE TV