Midt om natten:

Fuld bilist bakkede ind i patruljebil i Grenaa

En overrislet bilist havde ikke set, ar patruljebil parkerede bag ved den

Af
Af Martin Schultz

Det var ikke nok at sige undskyld, da en 27-årig fører af en personbil natten til tirsdag ved et uheld bakkede direkte ind i en politibil ved Solskrænten i Grenaa.
Betjentene i patruljebil havde nemlig luret, at manden muligvis ikke havde rent mel i posen.
Patruljen observerede nemlig ved 02.20-tiden en bil, der kørte rundt i området ved Solskrænten i Grenaa. Patruljen ville derfor foretage en rutinemæssig kontrol af bilen og føreren og kørte efter den, indtil føreren parkerede i en parkeringsbås.

Havde en promille over det tilladte

Patruljen placerede politibilen på tværs et par meter bagved, men inden de nåede at stige ud af bilen, bakkede den anden bil ud fra parkeringsbåsen igen og direkte ind i siden på patruljebilen. 
Den 27-årige fører af bilen havde tydeligvis ikke set patruljebilen og skyndte sig at undskylde overfor betjentene, der dog fornemmede, at manden var spirituspåvirket. 
De tog derfor en alkometertest, det viste en promille over det tilladte, og den 27-årige blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Publiceret 18 July 2017 15:03

Ebeltoft Folketidende nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ebeltoft Folketidende
SENESTE TV