Debat Norddjurs:

”Slået af en flagermus”

Af Kai Hansen Lærkevej 1, Grenaa:

"Som borger i Norddjurs og dermed ”folkeaktionær” for Grenaa havn, er det tankevækkende. En diger rapport fortæller meget om mulige gener fra kæmpe vandkants vindmøller. Ikke EET eneste ord om menneskers helbred, men meget om flagermus.

Bestyrelsesformanden for havnen sagde klart på borgermødet, der ikke fra deres side arbejdes mere med møller. Det skal kunne betale sig. Sideløbende taltes der dog meget om mange firmaer, der havde henvendt sig… Måske kommer der senere økonomi, og hvad sker så?

Som borger forventer jeg så, vi borgere fra starten kommer med. Forventer også, at der udelukkende tænkes på ”kystnære” møller. Minimum 4 km til vores fredede strand. Samme afstand som regeringen siger.

Grenaa som basishavn for mølleindustri lyder som en god ide, men afgjort ikke til gene for fastboende og turister.

Natur der dur er Djursland."

Publiceret 12 January 2017 09:36

Ebeltoft Folketidende nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ebeltoft Folketidende
SENESTE TV