Per Zeidler (I) talte i børnehøjde, før han tog det første spadestik til den ny bygning ved Børnehaven Æblehaven. Foto: Lars Norman Thomsen
Per Zeidler (I) talte i børnehøjde, før han tog det første spadestik til den ny bygning ved Børnehaven Æblehaven. Foto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ny vuggestue: Onkel Per kom, så og trådte på spaden i Æblehaven

Første spadestik taget til udvidelse af Børnehaven Æblehaven

I Ebeltoft og omegn er der nu to offentlige institutioner og to private. Ved udgangen af november 2014 ser børnetallene således ud:

Private:

  • Dråbitten: 23 børnehavebørn + 7 vuggestuebørn     
  • Den frie børnehave Lærkehuset: 38 børnehavebørn

Offentlige:

  • Børnehaven Hyrdebakken: 51 børnehavebørn + 12 vuggestuebørn
  • Børnehaven Æblehaven: 91 børnehavebørn + 15 vuggestuebørn

Kilde: Syddjurs Kommune v. Dagtilbudschef Kenneth Enrico Petersen

Formanden for for Familie- og Institutionsudvalget, Per Zeidler (I), får måske snart tilbudt rollen som Onkel Anders i en kommende filmatisering af de uopslidelige Far til Fire film.

Zeidler nød tydeligvis at være omgivet af et stort kuld unger, da han i sidste uge tog det første spadestik til en helt ny 416 kvadratmeter stor bygning i tilknytning til Børnehaven Æblehaven

Klar til foråret 2016

Den ny bygning skal huse to vuggestuegrupper med plads til 15 børn plus personalefaciliteter for de 23 ansatte.

Der skal i alt bygges for i omegnen af 7 millioner kroner, og den ny bygning forventes at stå færdig i foråret 2016.

Byggeriet er en konsekvens af en tidligere beslutning i byrådet om at samle de kommunale børneinstitutioner: Myretuen, Hyrdebakken og Æblehaven, i to for at tilpasse kapaciteten, som det hedder i det kommunale sprog. Oversat betyder det, at faldende børnetal ikke har gjort det muligt at holde liv i tre selvstændige institutioner.

Børnehaven Myretuen lukkede 30. april 2014, og Børnehaven Æblehaven og Børnehuset Hyrdebakken er fremover de to kommunale institutioner i Ebeltoft. De to har fælles leder i Susanne Agerbo Henriksen.

Gået for langsomt

Spillet om den fremtidige struktur har ikke kørt helt efter bogen efter FI-udvalgsformandens mening

"Opgaven har fyldt meget og nok taget lidt for lang tid. Noget vi i udvalget og forvaltning har lært noget af i forbindelse med kommende projekter, hvor noget lignende skal ske," sagde han i sin første-spadestik-tale.

Publiceret: 03. December 2014 12:38

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Adresseavisen Ebeltoft

Fik du læst
ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!