Til årsskiftet slutter en epoke på 34 år for Margrethebørnehaven i Pindstrup, når Christian Haubuf stopper som leder for at gå på pension. Arkivfoto
Til årsskiftet slutter en epoke på 34 år for Margrethebørnehaven i Pindstrup, når Christian Haubuf stopper som leder for at gå på pension. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Navne: Farvel til markant institutionsleder

Christian Haubuf stopper efter 34 år som leder af Margrethebørnehaven i Pindstrup

Det er et lederskifte, der vil give genlyd, når Christian Haubuf ved årsskiftet takker af som leder for den integrerede institution Margrethebørnehaven i Pindstrup.

Da Margrethebørnehaven stod foran et chefskifte i 1984, blev fagforeningsmanden opfordret til at søge, og ved årsskiftet 1985 gik den daglige køretur til Pindstrup og har gjort det lige siden.

“Jeg stopper helt ved årsskiftet for at gå på pension, men har fået en fair aftrædelsesordning med Syddjurs Kommune fra 1. oktober 2017,” siger Christian Haubuf, der er i sit 67. år og bor i Ebeltoft.

Han har tillige sæde i Syddjurs Byråd, hvor han repræsenterer Socialdemokratiet. Han genopstiller til en ny fireårig periode ved Kommunalvalget tirsdag 21. november 2017.

“Jeg har vendt det lidt frem og tilbage i de sidste par år, om det var tid til at stoppe, men jeg har altid holdt af min arbejdsplads, så derfor kommer min afgang først nu,” siger Christian Haubuf.

Fremtiden?

Margrethebørnehaven er i dag hjemsted for 27 børnehavebørn, 12 vuggestuebørn og 13 børn med handicaps.

Handicappede børn blev en del af hverdagen i Margrethebørnehaven otte år efter, at Haubuf var trådt ind ad døren første gang. Det var i den daværende Midtdjurs Kommunes levetid.

“Vi stod overfor at skulle forholde os til en række nedskæringer, men i stedet foreslog vi embedsværket i Midtdjurs Kommune, at vi skulle tænke i indtægtsmuligheder, og for at gøre en lang historie kort, fik vi også relativt let overbevist Aarhus Amt om, at vi var parate til at tage udfordringen på os med at have handicappede børn i børnehaven,” husker Christian Haubuf.

“Integration er et kolossalt spændende emne, og vi ville slet ikke være denne proces foruden. Det har tilført Margrethebørnehaven så meget, og et bevis på, at børn meget hurtigt tilpasser sig virkeligheden. I vores hverdag er der ikke forskel på, om du hedder Per eller Poul, er såkaldt normal eller født med et handicap,” forklarede Christian Haubuf til Lokalavisen ved sit 25 års jubilæum. Betragtningerne vil han fortsat skrive under på, og selv om det ikke hører til hans bord at udtale sig om Margrethebørnehavens fremtid, så siger han dog:

“Jeg siger farvel til en meget velfungerende børnehave med dygtige og engagerede medarbejdere med høj anciennitet i børnehaven. Jeg ser en god fremtid for Margrethebørnehaven, men det tilkommer ikke mig at tegne den. Det overlader jeg trygt til bestyrelsen og Syddjurs Kommunes forvaltning. I sidste instans er det jo politikerne, der beslutter sådan noget,” lyder det fra Haubuf, der med politisk kasket på hører til den del af byrådet som har en strategisk ræv bag øret i positiv forstand.

Publiceret: 14. September 2017 10:43

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Adresseavisen Ebeltoft

Fik du læst
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt