Miljøminister- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) afviser, at han har været umulig at få fat i for Claus Wistoft. Arkivfoto
Miljøminister- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) afviser, at han har været umulig at få fat i for Claus Wistoft. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nationalpark Mols Bjerge: Minister afviser pure kritik fra Claus Wistoft

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen skriver i en mail til Lokalavisen, at han ikke er i tvivl om, at Syddjurs borgmester Claus Wistoft har sin egen dagsorden i historien om udpegning af ny formand til Nationalparken

Miljø- og fødevaremister Esben Lunde Larsen (V) er ikke overraskende helt og aldeles uenig i den kritik, som partifællen, Syddjurs borgmester Claus Wistoft, har rettet mod ministeren for manglende vilje til dialog i sagen om udpegning af ny formand for Nationalpark Mols Bjerges bestyrelse:

Lokalavisen bad torsdag ministeren via en ministersekretær forholde sig til kritikken fra Claus Wistoft.

Læs her: Nationalpark: Claus Wistoft klandrer ung V-minister for manglende dialog 

Esben Lunde Larsen svarer på mail således:

"Det er helt hen i vejret, når Claus Wistoft siger, at 'det har stort set været umuligt' at komme i tale med mig, for jeg haft flere telefonsamtaler med ham om dette og blandt andet drøftet mulige kandidater, som han foreslog. 

Udpegningen af den nye formand er foregået fuldstændig efter helt sædvanlig praksis. Jeg er ikke i tvivl om, at Claus Wistoft har sin egen dagsorden i denne sag.

Jeg er personligt meget glad for, at Jørgen Blach har påtaget sig opgaven som bestyrelsesformand for Nationalpark Mols Bjerge. Han er bosat i området, kender nationalparken og er også en glimrende repræsentant for de mange lodsejere, der har del i nationalparken. Jeg er sikker på, at bestyrelsen bliver særdeles veldrevet med ham som formand."

Reel dialog har manglet

Claus Wistoft tager afslappet på ministerens opfattelse af de to partifællers indbyrdes kommunikattion:

"Det er jo altid underholdende, når partifæller er uenige for åbent tæppe, og derfor skal min sidste kommentar være, at jeg kan konstatere, at ministeren og jeg har en meget forskellig opfattelse af hvad reel dialog er - idet det i mine øjne er mere end 2 x 5 min samtale med envejskommunikation."

Syddjurs borgmesteren afviser, at han har fremturet med sin helt egen dagsorden, som ministeren hævder:

"Min eneste dagsorden er, hvad jeg på vegne af byrådet mener er bedst for Nationalpark Mols Bjerge og borgerne i Syddjurs kommune, og kan derfor igen med glæde hilse Jørgen Blach velkommen som ny formand."

Publiceret: 05. Oktober 2017 15:08

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Adresseavisen Ebeltoft

Fik du læst
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt