Caption
Caption
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lysten til at bygge boomer i Syddjurs

Lysten til at bygge nyt er stor blandt borgerne i Syddjurs Kommune. Så stor, at kommunen indtager en andenplads på en TOP 10 over grundsalg i alle kommuner for perioden januar - maj 2017. Foran ligger Horsens, mens Randers ligger nummer tre.  

Det viser tal fra Boligsiden.dk.

I maj måned blev der solgt 293 grunde på landsplan, og det svarer til en stigning på over 30 procent i forhold til maj sidste år, viser tal fra netop Boligsiden.dk.

”Der er kommet gang i udstykningerne i mange kommuner, så der er grunde at købe, priserne på eksisterende huse er mange steder steget mere end byggepriserne, og så ønsker mange familier i dag mange kvadratmeter, der er lette at vedligeholde og billige at varme op,” siger Homes relationschef Mads Ellegaard i en kommentar til den generelle udvikling landet over.

I samme periode blev der i 2016 blot solgt 25 byggegrunde i Syddjurs. I nabokommunen Norddjurs er der i årets fem første måneder solgt 10 byggegrunde. Sidste år blev der i samme periode solgt seks grunde. Norddjurs ligger placeret som nummer 44 i statistikken.

Jylland topper

Region Hovedstaden markerer sig som det område med den mindste stigning, hvis man sammenligner 1. kvartal 2016 med samme periode i år. Region Midtjylland er derimod topscorer med en tredjedel af det samlede salg i årets første tre måneder og en stigning på 45 procent siden sidste år.

”Stigningen i Midtjylland, men også en lignende udvikling i Nordjylland, er et udtryk for, at der her er mere uudnyttet jord end i for eksempel hovedstadsområdet, hvor udbuddet er minimalt. Interessen for at bygge selv er også til stede i København og omegn, men her må man i langt højere grad købe, rive ned og så bygge, hvis man drømmer om et nyopført hus,” siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Publiceret: 04. Juli 2017 17:30
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Adresseavisen Ebeltoft

ANNONCER
Se flere
Adresseavisen Ebeltoft
Seneste
Adresseavisen Ebeltoft
Mest læste
Adresseavisen Ebeltoft
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!