Sidst bådene gæstede Ebeltoft blev de forsinket af meget dårligt vejr.
Sidst bådene gæstede Ebeltoft blev de forsinket af meget dårligt vejr.
Foto: Claus Ørntoft
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Life Boats byder igen på åben båd i Ebeltoft

Lørdag og søndag er der igen mulighed for at komme ombord på bådene.

Af Tommy Loberg Jøns
Life Boats

Life Boats er tre fuldt sødygtige skulptur-skibe.

Skibene er 12 meter lange, tre meter høje og stikker godt en meter under vandoverfladen.

Den daglige rækkevidde er 50-55 km med cirka fire sømil i timen (godt syv km/t).

De sejlende kvindeskulpturer, 'Life Boats', lægger til i Fregathavnen i Ebeltoft i forbindelse med PostNord Danmark Rundt 16. september.

Life Boats er tre kvindekroppe støbt i fiberbeton og er skulpturskibe med navnene Liv, Længsel og Minder; den unge, den gravide og den gamle kvinde. Interesserede får mulighed for at komme om bord og se sig rundt på de sejlende kunstværker i løbet af skibenes weekendophold i Ebeltoft.

Idékvinde og kunstner bag kunstværket er norskfødte Marit Benthe Norheim, som har skabt dem til Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, hvor de elmotoriserede skibe sejler rundt mellem de 15 kommuner i kulturhovedstadsprojektet.

Life Boats besøgte også Ebeltoft i efteråret 2016, men nåede man ikke at opleve dem dengang, får man nu mulighed for et nærmere kig lørdag 16. september mellem kl. 10 og 16 og søndag 17. september mellem kl. 12 og 15.

Publiceret: 15. September 2017 12:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Adresseavisen Ebeltoft

Bøger
ANNONCER
Se flere