Kommunalvalg 2017
Det planlagte besøgscenter ud for Kalø Slotsruin
Det planlagte besøgscenter ud for Kalø Slotsruin
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17 - debat Syddjurs: Kalø Slotskro - er den ikke ligegyldig?

Af Birgitte Asmussen, psykoterapeut, Fynsvej 75, 3. tv., 6000 Kolding:

"Hvorfor blander jeg mig overhovedet i denne debat? Hvorfor skriver jeg i det hele taget under på indsamlingen? Jeg bor i Kolding, Slotskroen ligger ikke i mit lokalområde, jeg har aldrig besøgt den og har kun set den udefra, som den ligger der med de brune bjælker og falder godt ind i det øvrige landskab, med hvilket den udgør præcis den enhed, som arkitekterne lægger så meget vægt på: Jord, græs, træ, blomster. 

Hvad blander jeg mig i det for? Kunne jeg ikke bare være ligeglad? 

Nej, det mener jeg ikke. For den form for omgang med magt og ret til at bestemme, som bliver udfoldet her, har sine helt identiske pendanter over hele landet, og har haft det i mange år allerede. Hvad der er i færd med at ske i dette tilfælde, er bare en fortsættelse af, hvad der i de sidste 20-25 år er groet frem i magtlaget i almindelighed, og det er på tide at se de mønstre der gentager og gentager sig. 

Offentlige kasser man ikke selv skulle fylde, og en befolkning, hvis basale behov for det store flertals vedkommende var afhjulpet, var for stor en fristelse for de typer, der for 20 år siden langsomt begyndte at sive ind i bestemmerlaget. Typer som ikke var tynget af helhedstænkning, og som ikke kunne se længere end til deres eget netværk. De måtte simpelt hen gøre noget. 

For små 20 år siden var det derfor først kulturen, der blev brugt som løftestang og undskyldning for forbruget af midlerne i de store kasser. I løbet af relativt få år skød der kultur-/aktivitets- og medborgerhuse op alle vegne, nok især fordi staten siden 1998 har givet kommunerne mulighed for, som det hedder i en rapport, udarbejdet af Socialministeriet i 2006, ”at gennemføre helhedsorienteret byfornyelse med støtte fra staten”. Helhedsorientert byfornyelse. Det lyder jo i det mindste godt. 

Næste løftestang blev så sundhed, der som enhver ved er synonymt med motion, hvorfor der pludselig blev et tilsyneladende skrigende behov for at opføre multiarenaer eller blot ”arenaer” alle vegne. Men uanset barnets navn, så var resultatet af tiltaget de rullende millioner.  

Nu er det så naturens og historiens tur til at blive kapret, og velkomst- og informations”centre” er det næste, der skal bruges store summer på, i det aktuelle tilfælde på Kalø angiveligt 43 millioner kroner. GeoCenter Møns Klint (indviet 2007) kostede 97 millioner kroner, skal man tro TV-Østs hjemmeside. I Sønderjylland er der netop brugt 53 millioner kroner på at opføre et Vadehavscenter. Ikke fordi der ikke fandtes et i forvejen, men med udnævnelsen til Unesco Verdensarv (disse udnævnelser vrimler det bekvemt nok pludselig med) har det været nemt at se, at det allerede eksisterende Vadehavscenter måtte erstattes af noget flottere. Naturligvis. Og pengene skal jo i omløb. 

Arkitekter, projektmagere, entreprenører, ingeniørfirmaer og andet godtfolk fornøjer sig over hvert eneste ”tiltag”, og begiver sig hærgende videre gennem landet, efterladende sig en stribe sjælløse glas-, stål- og betoncentre i deres kølvand. 

Centre, hvor en vigtig ingrediens er CAFEEN med sit fantasiforladte sortiment af vand med sukker i, gulerods- og æbleskærekager sat på rondeller, og diskens obligatoriske kurv med selvdøde alibi-frugter som ingen gider røre fordi de ser kedelige ud, men de er der. Her kan man - i rum der har den elendige akustik som beton giver - sidde og hygge sig ved de samme sorte plasticborde, siddende på de samme sorte plasticstole, og man kan indtage de samme kedelige kopper cappucino, produceret på spruttende og hvæsende maskiner, ”serveret” af uengageret personale i lange, sorte forklæder. Og bagefter kan man så bevæge sig ind til et andet centralt element i disse informations-, velkomst-, geo- eller-hvad-de-nu-måtte-hedde-centre, nemlig SHOPPEN (som det er nødt til at hedde, fordi ”butik” ikke lyder tilstrækkeligt smart). Her kan man så købe noget fra de samme Hansen is-montrer eller man kan købe noget uundværligt fra udbudet af ildelugtende kinesiskfremstillede plysdyr. 

Skulle man komme så langt at man kæmper sig ind i det egentlige center fordi man godt kunne tænke sig noget information, løber man ind i de samme smarte og sarte digitale ”løsninger”, givetvis hundedyrt indkøbt, men efter 14 dage ikke længere virkende på grund af publikums hårdhændede behandling,  hvorfor de bare står der uden at blive brugt, om det så er touch-screens, lyddevices eller hvad man nu måtte have fundet på. I det nævnte Vadehavscenter var den største publikumsmagnet den dag undertegnede var der et stort bassin med vand i, fyldt med forskellige skaldyr og fisk. Det kunstige påhit, at være ”fugle-DJ”, hvor man kunne blande forskellige fuglestemmer elektronisk, fængede ikke rigtigt hos publikum den dag. Men man blev jo imponeret af, at der virkelig kunne findes på noget så kreativt.  

Information? Glem det. Information er blot sesamordet, der får låget til kasserne til at springe op. Vadehavscentret er hvad dette angår en meget tynd kop te. I den mildt sagt spredte informationsfægtning viser man f.eks. lidt udstoppede fugle i nogle montrer, dog uden at ulejlige sig med at informere om, hvilke fuglearter det drejer sig om.     

Disse centre har først og fremmest noget at gøre med forbrug af andres midler for at skabe omsætning for beslutningstageres netværksbekendte. 

Information, velkomst kommer i anden række. Og borgernes ønsker er helt udenfor nummer. Derfor har underskriftindsamlingen ringe chance for at ændre noget som helst. Mennesker som Linda Hallengren er kun til besvær, og beslutningstagere har deres egen måde at håndtere sådanne typer på, det er derfor, man har borgerhøringer eller som i dette tilfælde repræsentanter for borgerforeninger med i en bestyrelse. Så har den demokratiske hund fået sit kødben som den stille kan lægge sig hen i kurven og gnave på. Sådanne repræsentationer er ren facade, alle ved, at det er en sjældenhed at opleve stærke protester blive taget alvorligt og lyttet til, hvad enten det er i kommunalt eller nationalt regi.  

I det samfund, Danmark har udviklet sig til at være, er borgernes behov, ønsker og tanker om, hvad de synes, betyder noget, helt underordnet for dem, der sidder på magten. Derfor er det vigtigt at man bakker op, også selv om det ikke angår ens eget lokalområde. 

For det kan blive dit lokalområde næste gang."

Publiceret: 20. Oktober 2017 18:20

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Adresseavisen Ebeltoft

Fik du læst
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt