Kommunalvalg 2017
Lars Østergaard, nuværende udvalgsformand for Børne- og Ungdomsudvalget. Foto: Lars Norman Thomsen
Lars Østergaard, nuværende udvalgsformand for Børne- og Ungdomsudvalget. Foto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17 - debat Norddjurs: V vil centralisere budgetmidler til specialklasserne - nu også SF...

Af Lars Østergaard (V), formand Børn- og Ungdomsudvalget Norddjurs:

“Det er da rart at få at vide, hvordan SF stiller sig med specialklassebørn og inklusion. – Men hvorfor benytter SF sig så ikke af sine demokratiske muligheder for at få det igennem?

På kommunalbestyrelsesmødet 13. juni blev forslag til besparelse på specialundervisningen behandlet som det første punkt på dagsorden.

Kort fortalt indstillede Venstre to væsentlige punkter.

1. Antallet af pladser i specialklasserækker og på Djurslandsskolen reduceres/øges efter behov.

2. Budgetstyring og budgetmidler til specialklasserækker, Djurslandsskolen og til elever på interne skoler og opholdssteder centraliseres.

Venstre og Enhedslisten stemte for de to forslag. I alt 7 stemmer.

Liberal Alliance og Borgerlisten undlod at stemme. I alt 3 stemmer.

S kom med et ændringsforslag, hvor der i forbindelse med budget 2018 skal udarbejdes et forslag om nedsættelse af et paragraf 17 stk. 4 udvalg.

For dette S forslag stemte 15 medlemmer (Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Konservative og Helle Plougmann). I alt 15 stemmer. SF deltog ikke i mødet, og der var ingen stedfortræder.

Jeg deltog også i det udmærkede vælgermøde, som Dansk Handicapråd havde arrangeret i Pavillonen den 7. september.

Hvis de politiske deltagere i panelet den 13. juni havde stemt efter, hvad de svarede omkring inklusionsspørgsmålet i skolerne den 7. september.

Ja, - så var budgetmidlerne for specialklasserækkerne blevet flyttet fra de enkelte skolers ansvar til et fælles centralt ansvar forankret i forvaltningen, og antallet af pladser i specialklasserækkerne og på Djurslandsskolen var fremover blevet reduceret/øget efter behov.”

Publiceret: 10. September 2017 11:36

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Adresseavisen Ebeltoft

ANNONCER
Se flere
Adresseavisen Ebeltoft
Seneste
Adresseavisen Ebeltoft
Mest læste
Adresseavisen Ebeltoft
112