Kommunalvalg 2017
Michael Mikkelsen. Foto: Dansk Folkeparti Syddjurs
Michael Mikkelsen. Foto: Dansk Folkeparti Syddjurs
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17 - debat: DF kan vælge både rød og blå

Af Michael Mikkelsen, KV17 kandidat og kasserer i Dansk Folkeparti Syddjurs Lokalforening:

"En del personer har i den sidste tid spurgt mig om, hvordan vi fra DF vil agere i forhold til vore politiske partikolleger, der måtte blive valgt til det nye byråd.

DF har på landsplan formået at placere sig i den politiske midte, og samarbejdet med S er på mange måder blevet udbygget, fordi der i virkeligheden er mange politiske snitflader, hvor DF er nærmere rød blok end blå blok.

SF's leder Pia Olsen Dyhr var også forbi et nærmere samarbejde med DF's formand Kristian Thulesen Dahl. Han har formået, at placere DF i en position, hvor vælgerne i dag kan se, at han havde ret i at undlade at gå i regering efter sidste valg, fordi indflydelsen til DF ville være større ved, at stå uden for regeringen.

Umiddelbart er det sådan i lokalpolitik, at der ikke er den store forskel på en rød eller blå borgmester. Det, der tæller for DF i Syddjurs er substans, politiske visioner og handlekraft hos den person, der i sidste ende skal være borgmester i Syddjurs.      

På samme måde ønsker DF i Syddjurs at positionere sig i forholdet til samarbejdet med de øvrige partier i det kommende byråd.

Repræsentanter fra DF og Venstre afholdt i sidste uge et uformelt møde for så vidt angår, hvordan vi fra DF's side har set, og ser på samarbejdet med Venstre. Der skal ikke herske tvivl om, at vi i DF ikke på alle punkter har været tilfredse med samarbejdet med Venstre i Syddjurs i den seneste periode.

På dette møde fik vi lejlighed til, at få snakket ud med Venstre, og der er derfor ikke tvivl om, at vi gerne ser samarbejdet med Venstre opgraderes væsentligt.

Venstre skal derfor vide, at DF i Syddjurs ikke pr. automatik støtter en V-borgmester. Vi ønsker mere af et samarbejde med V fremadrettet end vi har oplevet i den seneste periode.

På den anden side stiller S med en liste og et program til kommunalvalget, som vi i DF har sympati for, og vi ser naturligvis gerne et stærkt samarbejde med S i fremtiden. Vi ser faktisk gerne, at både S og SF snarest melder ud, hvorvidt de vil et nærmere samarbejde med DF i Syddjurs kommune. 

Summa summarum: Vi har et håb om, at vælgerne i Syddjurs vil tildele DF et stærkt mandat således, at vi kommer til, at stå stærkt efter valget i november. Vi vil samarbejdets vej til gavn for borgerne i Syddjurs.   

Sund fornuft er ikke gået af mode ..."

 

Publiceret: 06. Juli 2017 17:47
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Adresseavisen Ebeltoft

ANNONCER
Se flere
Adresseavisen Ebeltoft
Seneste
Adresseavisen Ebeltoft
Mest læste
Adresseavisen Ebeltoft
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt