Terji Mesell (tv) og Kent Thomsen spiller på KulturHotellet.
Terji Mesell (tv) og Kent Thomsen spiller på KulturHotellet.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Koncert: Kulturhotellet byder på blues

MIR inviterer atter til koncert. Denne gang med et spændende møde på blues-fronten mellem Danmark og Færøerne

De to bluesmænd Kent Thomsen og Terji Krossteig Messell spiller og synger blues på dansk og færøsk på KulturHotellet i Rønde torsdag 15. februar.

Kent Thomsen er et velbeskrevet navn på den danske bluesscene. Han er tidligere mangeårig frontman og sangskriver i bandet “Kent Thomsen & De Dyre Drenge” og nu ligeledes mangeårigt medlem af trioen “Thomsen:Nello:Hansen”.

Terji Mesell betegnes som en glimrende entertainer, guitarist og sanger. Tilmed er han i besiddelse af en lun og afvæbnende form for humor, der kan få selv det mest stivnakkede publikum til at overgive sig.

Han synger på færøsk, men det gør ikke spor, at man ikke forstår, hvad Terji synger, for den færøske sprogtone passer godt til blues.

Det er MiR, Musik i Rønde, der arrangerer koncerten.

Publiceret: 08. Februar 2018 09:28

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ebeltoft Folketidende

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt