Kommunalvalg 2017
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kommentar: Henslumrende fortidsøgler

Af Lars Norman Thomsen, redaktør:

“Moderne partier i dag skulle jo afskaffe kredsforeninger og partiforeninger og regionsforeninger og hovedbestyrelser og alt muligt andet og så simpelthen bare lave en eller anden moderne kampagneorganisation på nettet.”

Sådan skulle Socialdemokratiets dørmand og verbale slagsbroder på Christiansborg, Henrik Sass Larsen, havde udtalt til et universitetsspeciale, ifølge Dagbladet Information.

Det har han selvfølgelig fået på puklen for, og Socialdemokratiets pressetjeneste har været hurtige til at rykke ud for at fortælle, at gruppeformanden er blevet fejlciteret.

Det er han naturligvis ikke, og når han udtaler sig, som han gør, så hænger det sammen med, at de politiske partier i dagens Danmark nu udelukkende fungerer som virksomheder, der skal opfylde kundernes (læs vælgernes)?behov.

Derfor har Henrik Sass Larsen jo helt og aldeles ret, selvom det er hårdt at skulle indrømme det.

De lokale vælgerforeninger gør heller ikke noget for, at Henrik Sass Larsen skulle mene noget andet.

De politiske vælgerforeninger er blevet henslumrende fortidsøgler, som et oldboyssegment af trofaste partigængere fra fortiden prisværdigt forsøger at holde liv i.

Tag et kig på partiforeningernes hjemmesider og indsats på de digitale platforme i øvrigt i en kommune, som Syddjurs, så vil man erfare, at Henrik Sass Larsen har helt og aldeles ret.

Partiforeningerne er der ikke mere.

De har opgivet at sætte en lokalpolitisk dagsorden, men overlader det i stedet trygt til det fåtal af kandidater, som de skyndsomt har fået opstillet til kommunalvalget, om at formulere et par punchlines.

Partiforeningerne har mistet deres fodfæste, medlemmerne, som bliver færre og færre. Partiforeningerne skulle være stedet, hvorfra væsentlige debatter udgik fra, men sådan er det ikke længere - det er rent ud sagt deprimerende at skulle give Sass Larsen ret.

Publiceret: 14. Juni 2017 21:20

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Adresseavisen Ebeltoft

Fik du læst
ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!