Erik Dybdal Møller vender tilbage til Mols og præstegården i Knebel, som han har købt og fra årsskiftet vil bruge som privatbolig
Erik Dybdal Møller vender tilbage til Mols og præstegården i Knebel, som han har købt og fra årsskiftet vil bruge som privatbolig
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Knebel: Tidligere Mols præst har købt præstegården

Erik Møller, der har en fortid som sognepræst ved Knebel Kirke, har købt præstegården

Præstegården i Knebel er solgt. Køberen er tidligere sognepræst ved Knebel Kirke, Erik Dybdal Møller, der dog ikke vender tilbage som præst, men vil anvende huset som privatbolig.

Det fortæller Else Holmer fra Knebel-Rolsø-Agri-Egens Menighedsråd.

Menighedsrådet kunne ikke forsvare at have præstegården stående tom dels, fordi udgifterne, der var forbundet hermed, var for store og dels, fordi den smukke, gamle bygning fortjener at være i brug.

“Vi er glade for, at der er fundet en god køber til præstegården, og vi byder Erik Dybdal Møller og hans familie velkommen tilbage til Knebel,” lyder det fra Else Holmer på vegne af menighedsrådet.

Sognegården i Knebel er en del af præstegården, og derfor kommer sognene til at mangle et samlingssted, indtil det nye byggeri, Knudepunktet, under Mols i Udvikling er blevet en realitet.

“Vi arbejder hårdt på at løse det problem og forventer at finde en god løsning, inden præstegården afleveres til overtagelse 1.januar 2018,” siger Else Holmer.

1987-2000

Sognepræst Erik Dybdal Møller, 63, virkede som sognepræst i Knebel og Vrinners Sogne fra 1987-2000. Tiden på Mols blev dog afbrudt af to års orlov, 1990-1992, hvor hele familien fulgte med til Tandil i Argentina til et embede som præst for efterkommere af danske emigranter.

Erik Dybdal Møller er født i Argentina af danske forældre og opvokset i Necochea, Falslev og Odense.

Han fik svendebrev som møbelsnedker i 1975 og tog derefter studenterkursus og teologistudium på Aarhus Universitet, hvorfra han blev teologisk kandidat i 1986.

Dernæst fulgte et år som højskolelærer før årene på Mols.

Siden 2000 har Erik Dybdal Møller været sognepræst ved Sct. Pauls Kirke i Aarhus.

Publiceret: 29. August 2017 16:01

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Adresseavisen Ebeltoft

ANNONCER
Se flere
Adresseavisen Ebeltoft
Seneste
Adresseavisen Ebeltoft
Mest læste
Adresseavisen Ebeltoft
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt