Uddannelsen til agrarøkonomon relanceres og får et mere innovativt tilsnit. Pressefoto
Uddannelsen til agrarøkonomon relanceres og får et mere innovativt tilsnit. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kalø: Ny uddannelse skaber landbrugets ledere

Kalø Økologisk Landbrugsskole relancerer lederuddannelse

På Kalø Økologisk Landbrugsskole har man netop lanceret uddannelsen Agrarøkonom i en ny indpakning. Agrarøkonom er det øverste skridt på stigen inden for landbrugets lederuddannelse.

Idéen om Agrarøkonom er som sådan ikke en ny tanke på Kalø Økologisk Landbrugsskole. Men hele det setup, der ligger bag, er nyskabende og innovativt, skriver landbrugsskolen i en pressemeddelelse.

Med lanceringen af Agrarøkonom-studiet på Kalø åbner man nemlig op for en alternativ, praktisk og målrettet lederuddannelse.

Man beskæftiger sig under studiet med økonomi og økonomisk ledelse, risikostyring, personaleledelse, produktionsstyring, markedsføring, salgsstrategier og projektledelse. Alle emner der kendetegner og er med til at skabe en god leder.

Egen virksomhed fra start

Studiets varighed er 40 uger, og som noget helt nyt arbejder skolen ikke med et traditionelt forløb. Undervisningen foregår nemlig ikke i et fysisk klasseværelse, men i en virkelighed, hvor der hver dag tages højde for udefrakommende faktorer og trends i samfundet.

Man kommer på Kalø til at opleve et frit miljø, en kompetent lærestab og muligheder for at indgå i et inkubationsmiljø, hvor der fokuseres på nyskabelse, etablering og risikostyring og konkret etablering og drift af egen virksomhed.

”Vi har ventet på det rette tidspunkt og med den samfundsudvikling, der har pågået de senere år inden for økologisk fødevareproduktion, alternative firmakonstruktioner, den øgede efterspørgsel og forbrugerenes interesse for økologi, mener vi, at tidspunktet nu er det rigtige. Det skal samtidig ses i lyset af, at vi har ventet på den rigtige elevtype, som er både innovative, nyskabende, fagligt kompetent og ansvarsbevidst. Den type elev ser vi nu – og derfor er det nu, at fremtidens iværksættere skabes. Det både vil og skal vi være med til”, udtaler Kaløs forstander Morten Erbs i pressemeddelelsen.

Lige fra studiets begyndelse får eleverne mulighed for at oprette deres egen virksomhed og på skolen arbejdes der med at føre denne ud i livet.

Publiceret: 11. Juni 2017 08:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Adresseavisen Ebeltoft

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt