Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fald i alle kommuner: Færre sommerferie-indbrud i hele Østjylland

18 procent færre indbrud i forhold til 2016

Færre og færre østjyder kommer hjem til en knust rude og et gennemrodet hus, når de har været på sommerferie.

Antallet af indbrud i sommerferien i Østjyllands politikreds er i år nemlig faldet med 18 procent i forhold til året før, oplyser Østjyllands Politi.

Dermed er det tredje sommerferie i træk, at antallet af indbrud falder i Østjylland.

I år blev der fra uge 26 til og med uge 32 anmeldt 439 indbrud. Det er næsten 100 færre end året før.

"Det ser ud til, at vores indsats for at efterforske, forebygge og standse indbrud virker rigtig godt. Jeg tror, at borgerne generelt er blevet bedre til at sikre deres huse ved at hjælpe hinanden med at holde et godt øje med mistænkelige personer og gå en ekstra runde om naboens hus, når det står tomt," siger Carsten Kousgaard, fungerende vicepolitiinspektør ved Østjyllands Politi.

Han understreger, at arbejdet med at sænke indbrudstallet fortsat er prioriteret.

"Der er stadigvæk alt for mange østjyder, der bliver udsat for indbrud. Derfor fortsætter vi ufortrødent vores arbejde med at nedbringe antallet yderligere. Samtidig håber jeg, at endnu flere borgere vil benytte sig af nabohjælp og ringe til os, hvis de ser mistænkelige biler eller personer i kvarteret," siger Carsten Kousgaard.

Antallet af indbrud i sommerferien er faldet i samtlige kommuner i politikredsen sammenlignet med sidste år.

dp

Publiceret: 25. August 2017 10:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Adresseavisen Ebeltoft

Fik du læst
ANNONCER
Se flere