Medlemmerne af Lions Mols vil være til stede i bybilledet for at sælge lodsedler igen i år.
Medlemmerne af Lions Mols vil være til stede i bybilledet for at sælge lodsedler igen i år.
Foto: Tommy Loberg Jøns
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ebeltoft/Mols: Rekordmange gevinster i Lions Mols’ julelotteri

Tre hovedgevinster til hver 5.000 kroner er attraktionen dette år

Af Tommy Loberg Jøns

Der er for alvor mulighed for at få fat i én eller flere af de rekordmange gevinster, som i år er med i det traditionsrige julelotteri fra Lions Mols, der har eksisteret siden midten af 1980'erne.

Ikke færre end 94 gevinster er med i puljen, når salget af lodsedler begynder onsdag 1. november hos en lang række butikker i Ebeltoft, på Mols og i Tirstrup-området.

Hovedgevinsterne er tre præmier af 5.000 kroner til Føtex, Kvickly og Punkt1 (en vaskemaskine).

“Vi er rigtig glade for den opbakning, som vi møder rundt omkring, når vi er ude for at finde gevinster frem. Og i år har vi smidt lidt flere kræfter i det, og det har givet et rekordstort antal gevinster,” siger Jørgen Bilenberg fra Lions Mols.

Salget af lodsedler løber frem til 10. december, hvorefter trækningslisten kan findes i Ebeltoft Folketidende tirsdag 12. december.

“Vi plejer at sælge alle vores lodsedler, og det håber vi også på i år, så der kan være penge til en masse gode lokale formål - blandt andet ældrefesten i Tirstrup i begyndelsen af april,” siger Jørgen Bilenberg.

Der er 10.000 lodsedler til salg, og prisen er 10 kroner pr. stk.

Publiceret: 03. November 2017 16:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Adresseavisen Ebeltoft

Fik du læst
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt