Jytte Andersen har været med siden 1976, men siden 2001 har opgaven været løftet af Lions Mols og Peter Frederiksen.
Jytte Andersen har været med siden 1976, men siden 2001 har opgaven været løftet af Lions Mols og Peter Frederiksen.
Foto: Tommy Loberg Jøns
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ebeltoft/Mols: Julemærke kommer igen på gaden

Dette års motiv er leveret af Peter Elle og er af ’Sigv. Rasmussens Gård’ eller ’Rhodegården’, som der står ved gården i dag

Af Tommy Loberg Jøns

Så er det igen blevet tid til, at det traditonsrige julemærke fra Lions Mols kan erhverves fra Kvickly i Ebeltoft, Hos Walter, Sparekassen Kronjylland samt flere steder på Mols. I år er det 41. gang, at julemærket sendes på gaden.

Og dette års motiv er det hyggelige motiv af 'Sigv. Rasmussens Gård' i Adelgade 28-32 i Ebeltoft med et snedækket tag og gårdsplads. Motivet er lavet af lokale Peter Elle, der gennem flere år har lavet postkort med motiver fra hjembyen.

“Vi var faktisk ude for at kigge hos nogle andre kunstnere, og der var vi ikke helt tilfredse med det, som vi kunne få fat i. Og så kom vi til at snakke om Peter Elle, og så besøgte vi ham. Han havde en lang række postkort, som Jytte har bladret igennem og vurderet på. Og så fandt vi frem til det her motiv,” forklarer Peter Frederiksen fra julemærkekomiteen i Lions Mols.

Det endelige valg stod mellem 'Sigv. Rasmussens Gård' eller et foto af en snedækket Dråby Kirke.

“Der har gennem tiden været mange motiver med kirker på, og motivet af 'Sigv. Rasmussens Gård' har bare den helt rigtige julestemning over sig. Derfor faldt valget på den. Og sammen med den meget traditionelle ramme og hjerterne, så har vi i år et julemærke, der er helt rigtigt,” siger Jytte Andersen, der startede det lokale julemærke i 1976 og siden da har været involveret i tilblivelsen af mærket.

“Jeg tror ikke på, at tiden er løbet helt fra julemærker endnu. Der har faktisk været flere historier om, at det igen er ved at blive populært at sende julehilsner ud til hinanden, så jeg tror stadig på, at der er en fremtid for julemærkerne, selvom vi selvfølgelig godt kan mærke, at der har været en faldende interesse for det gennem årene,” lyder det fra Jytte Andersen.

I år udkommer julemærket i 1.200 eksemplarer sammen med 250 førstedagskonvolutter, som stadig bliver stemplet med et julestempel på gammeldags vis.

“Hvis man ikke lige kan få fat i det hos nogle af salgsstederne, så er man også velkommen til at kontakte Lions Mols og så skal vi nok finde en løsning, så samlere og andre kan få fat i dette års ark,” siger Peter Frederiksen.

Prisen er i år 30 kroner for arket, og pengene går til velgørende lokale formål heriblandt den store ældrefest i Tirstrup i april måned.

Gården, hvor restaurant ’Rådhus Kroen’ holder til i dag, er dette års motiv. Motiv: Peter Elle
Gården, hvor restaurant ’Rådhus Kroen’ holder til i dag, er dette års motiv. Motiv: Peter Elle

Publiceret: 01. November 2017 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Adresseavisen Ebeltoft

Fik du læst
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt