Vægterne Hans Grosen og Ole Blok gik torsdag aften i spidsen for publikum fra Torvet til Ebeltoft Kirke. Foto: Morten Bay-Mortensen.
Vægterne Hans Grosen og Ole Blok gik torsdag aften i spidsen for publikum fra Torvet til Ebeltoft Kirke. Foto: Morten Bay-Mortensen.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ebeltoft: Paraplyernes parade til vægtersang

Der er stadig mulighed for at være med til vægteraftensang i Ebeltoft

  • Vægteraftensangen i Ebeltoft Kirke kan opleves 27. juli, samt 3. og 8. august kl. 21.10. Vægterne starter ved Det gamle Rådhus kl. 21

Et par raske sommerbyger over Ebeltoft kunne torsdag aften i sidste uge ikke afholde publikum fra at følge i hælene på købstadens to vægtere på deres aftenrunde på de toppede brosten. Da klokken slog 9 (21) på det gamle rådhus-ur og aftenens to vægtere Hans Grosen og Ole Blok lod deres fyldige og velklingende stemmer lyde med et par vers af den gamle vægtersalme ud over Torvet, var godt en snes mennesker forsamlet til denne sommerattraktion, der siden 1953 har glædet både byens borgere og de mange turister, der hvert år nyder Ebeltofts hyggelige atmosfære.

Godt beskyttet mod regn og rusk i deres uniform, sætte vægterne kursen mod kirken, som torsdage i sommerferien afholder såkaldt Vægteraftensang.

Da det regnvåde optog svingede omkring hjørnet fra Nedergade, stod aftens præst Juma Kruuse klar på kirketrappen, og på både dansk, engelsk og tysk bød han forsamlingen indenfor til en lille halv time med et par salmer og musik.

Mens folk strømmede i tørvejr til kirkerummets lys og orgelbrus, tog Hans Grosen og Ole Blok et fast greb i deres morgenstjerner og lygter og istemte endnu et vers af aftensalmen på deres vandring i byens krogede gader.

Publiceret: 26. Juli 2017 17:11

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Adresseavisen Ebeltoft

ANNONCER
Se flere
Adresseavisen Ebeltoft
Seneste
Adresseavisen Ebeltoft
Mest læste
Adresseavisen Ebeltoft
112
ERROR: Macro disqus is missing!