Mols Bolsjer beholder stadig deres produktion i lokalerne i Nedergade, selvom der snart er butikker i Nakskov og på Fanø.
Mols Bolsjer beholder stadig deres produktion i lokalerne i Nedergade, selvom der snart er butikker i Nakskov og på Fanø.
Foto: Tommy Loberg Jøns
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ebeltoft: Mols Bolsjer udvider til Lolland og Aarhus

Nielsen-parret har rod i Nakskov, hvor de deltager i et projekt for at bringe flere butikker til yderområder.

Af Tommy Loberg Jøns

2017 bliver det helt store udvidelsesår for Mols Bolsjer, der fra produktionslokalerne i Nedergade har fået skabt sig et navn og et brand indenfor bolsjebrancen.

Tidligere på året åbnede Jette og Jes Nielsen en butik i Sønderho på Fanø, hvor Jes stammer fra og parret har sommerhus, og 1. december slår parret endnu en gang dørene op til en butik. Denne gang i Nakskov på Lolland, hvor parret tidligere har boet.

“Der er en gruppe erhvervsfolk, der har gang i et projekt, hvor de forsøger at skaffe flere butikker til det, man kan kalde yderområderne. Det har vi hørt om fra nogle venner, og erhvervsfolkene stiller lokalerne til rådighed for os i et år, så det hele var for god en mulighed til at sige nej,” siger Jes Brinch Nielsen, mens han er i gang med at lave en portion af bolsjet 'snefnug' i lokalerne i Nedergade.

Her vil produktionen blive ved med at have til huse, hvorfra butikkerne i Nakskov og Sønderho vil blive forsynet sammen med den pop-up butik, som Mols Bolsjer lige har slået op i Bruuns Galleri for at teste det aarhusianske publikums interesse for det gode håndlavede bolsje.

“Sidste år havde vi også en butik i Bruuns Galleri ved juletid, og vi kan se, at vores kunder i Aarhus er meget interesseret i vores bolsjer. I år kunne vi ikke få en butik, men vi kunne lave en pop-up butik og det bruger vi til at finde frem til, om det på sigt vil være interessant med en butik i Aarhus. Vi har allerede kigget på flere steder, og hvis alt går vel, så bliver det om to år,” fortæller Jes Brinch Nielsen.

At 2017 bliver året, hvor den markante udvidelse finder sted er både et spørgsmål om timing og så arbejdet med at få etableret et godt brand.

“Vi har fået et rigtig godt navn nu, og derfor var det meget logisk, at vi udvider nu, hvor vi også har fundet økonomien til det. Økonomien gennem de seneste år er blevet bedre og bedre, og vi kan se, at vi tjener flere penge ved at lange vores varer over vores egen disk end ved engrossalg. Derfor er det her også en investering i vores fremtid, som vi håber skal involvere endnu et generationsskifte på et tidspunkt,” siger Jes Brinch Nielsen, der ikke har tænkt sig at opgive engrossalget.

Pop-up butikken i Bruuns Galleri holder åbent frem til 23. december, og Mols Bolsjer er samtidig til stede ved Tivoli Frihedens julemarked med en stor træbod.

Det gode håndlavede bolsjer er stadig i fokus og vil blive ved med at være det hos Mols Bolsjer. Foto: Tommy Loberg Jøns
Det gode håndlavede bolsjer er stadig i fokus og vil blive ved med at være det hos Mols Bolsjer. Foto: Tommy Loberg Jøns
Især produkterne med Chili Klaus er voldsomt populære i Aarhus, hvor popup-butikken er slået op. Pressefoto
Især produkterne med Chili Klaus er voldsomt populære i Aarhus, hvor popup-butikken er slået op. Pressefoto

Publiceret: 09. November 2017 14:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Adresseavisen Ebeltoft

Fik du læst
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt