Lyngsbækgaard Gods er placeret i de smukke Handrup Bakker nær Ebeltoft. Henrik Frederiksen ejer stadig Molskroen.
Lyngsbækgaard Gods er placeret i de smukke Handrup Bakker nær Ebeltoft. Henrik Frederiksen ejer stadig Molskroen.
Foto: Landbrugsadvokat.dk
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ebeltoft: Milliardær sælger Lyngsbækgaard Gods

Af Tommy Loberg Jøns

Milliardæren Henrik Frederiksen har solgt Lyngsbækgaard Gods, der tidligere på året blev sat til salg for hele 73 millioner kroner. Det bekræfter rigmanden overfor TV2 Østjylland.

Det store gods blev købt af Henrik Frederiksens nu afdøde kone Vivi Frederiksen tilbage i 1984 med hendes daværende mand, nu afdøde skibsredder Per Henriksen.

For få år siden blev hele godset restaureret af Vivi og Henrik Frederiksen.

Hvem der har købt godset eller salgsprisen vil Henrik Frederiksen naturligvis ikke ud med til tv-stationen.

“Jeg kan ikke oplyse, hvem der har købt. Der kommer snart en pressemeddelelse, hvor det vil fremgå,” siger han til TV2 Østjylland.

Lyngsbækgaard Gods kom for alvor i mediernes søgelys, da Henrik Frederiksen i 2015 solgte ud af sin imponerende bilsamling, hvor rigmænd fra hele verden valfartede til de skønne områder i Handrup Bakker.

Publiceret: 14. September 2017 10:04

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Adresseavisen Ebeltoft

Bøger
ANNONCER
Se flere