Arkivfoto:
Arkivfoto:
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ebeltoft: Børnegymnastik reddet på et hængende hår

Der kan dog stadig bruges en ekstra instruktør til de 5-7 årige gymnastikbørn i Ebeltoft

Det har knebet alvorligt med at skaffe en voksen instruktør til “krudtuglerne”, som ellers er et meget populært børnehold i Ebeltoft IF's gymnastikafdeling. Efter lang tids eftersøgning har en kommende forældre og skolelærer, Tina Sølvberg Nielsen, meldt sig som holdets redningsmand.

“Vi er utroligt glade og lettede over, at det endelig er lykkedes at få en instruktør til holdet,” siger foreningens formand Jytte Fabiansson.

Tina kommer til at stå for krudtuglerne sammen med tre erfarne hjælpeinstruktører på 13 og 14 år. Det vil dog stadig være optimalt med endnu en voksen instruktør eller forældre til at lede, organisere og hjælpe med modtagning og opstilling af redskaber samt stå for forældrekontakten. Gymnastikafdelingen betaler for de nødvendige kurser, der kan klæde nye instruktører på til at varetage opgaven.

Gymnastikholdet starter i den første uge i september ligesom afdelingens øvrige hold. Man tilmelder sig online via ebeltoftgymnastik.dk. Denne sæson byder på tre forskellige børnehold, fire voksenhold og et seniorhold.

Publiceret: 18. August 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Adresseavisen Ebeltoft

Bøger
ANNONCER
Se flere
Adresseavisen Ebeltoft
Seneste
Adresseavisen Ebeltoft
Mest læste
Adresseavisen Ebeltoft
112