Farven gul er en energisk farve, og skaber god stemning. Farven kan også forbindes med ungdom - fra uge 34 bliver der gult i Ryomgård, når Netto åbner butik på Vestergade 98. Arkivfoto
Farven gul er en energisk farve, og skaber god stemning. Farven kan også forbindes med ungdom - fra uge 34 bliver der gult i Ryomgård, når Netto åbner butik på Vestergade 98. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Detailhandel: Netto klar til at slå dørene op i Ryomgård i august

De kommer snart igen varer på hylderne i det tidligere Kiwi på Vestergade

“Vi er så langt fremme med vores planer, at vi er klar til at åbne en Netto på Vestergade i Ryomgård i slutningen af uge 34,” siger udviklingschef i Dansk Supermarked, Carsten Hadsbjerg.

Dansk Supermarked står bag kæderne Bilka, Føtex, Salling og Netto.

Dermed fik de tidligere Kiwi butikslokaler ikke lov til at stå tomme ret længe.

“Vi skal ikke lave alverden der for at blive klar,” siger Carsten Hadsbjerg, som flere gange har været forbi Ryomgård i de senere år for at bedømme mulighederne for at etablere en Netto i byen.

“Nu kom muligheden der, og vi har store forventninger til at starte i Ryomgård.”

Næsten samme personale

Netto har allerede ansat det meste af det kommende personale, og mange af de nye Netto medarbejdere kender allerede lokalerne særdeles godt.

De arbejdede nemlig tidligere hos Kiwi.

Det gælder ledelsen med butikschef Søren Kolstrup og souschef Birthe Nielsen i spidsen.

Sidstnævnte har været med fra de gamle dage med Alta på Jernbanegade, senere Kiwi samme sted og ligeledes efter flytningen af Kiwi til splinternye lokaler på Vestergade 98 14. november 2015.

Det var i sin tid entreprenørfirmaet Kaj Ove Madsen Aarhus A/S, der har base i Hinnerup, som opførte bygningen på Vestergade 98 i Ryomgård.

Det er købmandsfonden KFI Holding A/S, der ejer bygningerne.

“Vi har reelt bare overtaget Kiwis lejeaftale,” siger Carsten Hadsbjerg.

KFI Erhvervsdrivende Fond ejer 41,5 procent af aktierne i Dagrofa.

Sidstnævnte besluttede tidligere på året helt at skrinlægge Kiwi-konceptet og dermed nedlægge samtlige 103 butikker på landsplan.

 

Publiceret: 04. Juli 2017 15:20

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Adresseavisen Ebeltoft

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!