Den den ene dag holder Mogens Andersen oplæg om ulve for turisterne, og den anden dag ordner indhegningen ved de mange dyr. Foto: Sabrina Brohus
Den den ene dag holder Mogens Andersen oplæg om ulve for turisterne, og den anden dag ordner indhegningen ved de mange dyr. Foto: Sabrina Brohus
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Deltidslandmand kastede sig ud i et bjørneventyr

Mogens Andersen gik fra landmand til driftschef i Skandinavisk Dyrepark

Mogens Andersen har været selvstændig landmand siden 1990, men for 15 år siden fik han et tilbud, som han ikke kunne sige nej til. Han skulle være med til at bygge brunbjørneanlægget i Skandinavisk Dyrepark, og han var blevet anbefalet til jobbet, fordi kollegaerne vidste, at landmandens hænder var skruet rigtigt på.

”Som landmand er man nødt til at kunne lidt af det hele. Jeg skulle bare være med til at bygge anlægget, men jeg endte med at blive hængende”, fortæller Mogens Andersen, som i dag er driftschef i Skandinavisk Dyrepark, i en pressemeddelelse.

Nu som deltidslandmand

Efterhånden som jobbet i dyreparken greb om sig, besluttede Mogens Andersens sig i 2003 for at skille sig af med søerne, og i 2006 var de sidste slagtesvin ude af staldene. Det var langt fra en nem beslutning, da Mogens Andersen var glad for livet som landmand. Men han forklarer, at han stod overfor en ny og mere stabil tilværelse, som var kærkommen, efter han og hustruen havde fået børn, og staldene stod til at blive renoveret. De knap 50 ha slap han ikke, og det kommer han heller ikke til.

Mogens Andersen savner ikke grisene. Og han savner slet ikke den usikkerhed, der også følger med livet som landmand. Han fortæller, at han har fået ro og stabilitet på den økonomiske front, og kan ny nyde livet som deltidslandmand.

Mogens Andersens skulle hjælpe med at bygge brunbjørneanlægget i Skandinavisk Dyrepark, men han endte med at blive hængende. Foto: Sabrina Brohus
Mogens Andersens skulle hjælpe med at bygge brunbjørneanlægget i Skandinavisk Dyrepark, men han endte med at blive hængende. Foto: Sabrina Brohus

Grundviden om dyr

Han har passet køer og grise det meste af sit liv. Hans grundviden om dyrs adfærd er i den grad også noget, han kan bruge i jobbet i dyreparken.

”Det kan godt være, at jeg ikke kan al teorien bag, men det praktiske kan jeg. Jeg kender til dyrs adfærd og kan og gør ting, som jeg måske ikke lige kan forklare. Der er naturligvis forskel på en ko og en isbjørn, men jeg synes ikke, springet er stort, og de reagerer mange gange på samme måde”, mener Mogens Andersen.

Hvis man spørger Mogens Andersen, om der er én begivenhed, som han husker særligt godt, så må det være isbjørnens Sikos hårde start på livet. Landmanden var med til at tage den 800 gram store bjørneunge ud af grotten, da moderen ikke havde nok mælk, og han var lige ved at dø.

”Det var da helt specielt at stå der med den lille pølse i hånden”, lyder det fra Mogens Andersen.

I dag er Siko snart seks år. Han vejer knap et halvt ton, og når Mogens Andersen kalder, så kommer han. Han er vild med æbler, og selvom Mogens Andersen er klar over, at det ville blive hans endeligt at klappe Siko i indhegningen, så har de to et kærligt bånd.srj

Isbjørnen Siko er i dag seks år. Mogens var med til at tage bjørneungen ud af grotten fra sin mor, da hun ikke havde noget mælk. Foto: Sabrina Brohus
Isbjørnen Siko er i dag seks år. Mogens var med til at tage bjørneungen ud af grotten fra sin mor, da hun ikke havde noget mælk. Foto: Sabrina Brohus
Mogens Andersen har en grundviden om dyr fra sin tid som landmand, som han kan bruge i jobbet som drifschef. Foto: Sabrina Brohus
Mogens Andersen har en grundviden om dyr fra sin tid som landmand, som han kan bruge i jobbet som drifschef. Foto: Sabrina Brohus
Publiceret: 20. August 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Adresseavisen Ebeltoft

Bøger
ANNONCER
Se flere
Adresseavisen Ebeltoft
Seneste
Adresseavisen Ebeltoft
Mest læste
Adresseavisen Ebeltoft
112