Kommunalvalg 2017
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat Syddjurs: Kom ind i kampen - inden det er for sent

Af Finn Svejstrup Olsen - Rønde-borger og sommerhusejer v. Begtrup Vig:

“Tematillæg til Planstrategi 2015 – By- og turismeudvikling i kystnærhedszonen 'tager borgerne på (sol)sengen'.

Offentliggørelsen 3. juli, offentligt møde 9. august og slutteligt borgernes bemærkninger inden 1. september af, 'Syddjurs Kommunes Tematillæg til Planstrategi 2015 – By- og turismeudvikling i kystnærhedszonen' - ligner en upassende planlagt hastebehandling midt i sommerferieperioden, af et omfattende katalog, som kan berøre mange borgere og nærområder i kommunen.

End ikke lokalavisernes journalister nåede op af liggestolen og frem til det offentlige møde på rådhuset 9. august kl. 17, så vi i det mindste kunne læse om reaktioner fra de forholdsvis få, som havde fået øje på, hvad der kan ramme dem, hvis Syddjurs Kommune får lov at realisere planerne, som er kommet tilveje pba. af den reviderede planlov.

(På kommunens hjemmeside er Tematillæget heller ikke umiddelbart let at finde - det er end ikke nævnt under fanen 'Nyheder'!)

Men læs engang her: http://www.syddjurs.dk/tematillaeg hvis du interesser dig for, hvad tillægget beskriver om:

en snarlig omfattende byudvikling ved Eskerod,Rodskov og Ebeltoft Færgehavn nye sommerhusområder i tilknytning til eksisterende ved Begtrup Vig 15ha, Handrup 8 ha., Dråby Strand 16 ha. og Holme 15 ha. (I alt 480 nye sommerhusgrunde).

Der skal naturligvis herske respekt for kommunens tiltag for fremtidig udvikling og indtjeningspotentialer, men processen skal være i orden og berørte borgere varsles og involveres rimeligt. Det er ikke sket her.

Jeg opfordrer:

  • Syddjurs kommune til at etablere ny(e) offentlige møde(r), hvor borgere kan spørge ind til indholdet i Tematillæget.
  • Borgere, distriktsråd, grundejerforeninger og politikere til at deltage i debatten.
  • Lokalaviserne til at sætte fokus på indholdet i Tematillæget.”
Publiceret: 18. August 2017 09:27

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Adresseavisen Ebeltoft

Fik du læst
ANNONCER
Se flere