Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat Norddjurs: Flere parkeringspladser ved Regnbuen en start ...

Af Allan Gjersbøl Jørgensen (S), Politisk ordfører, Kultur- og Udviklingsudvalget, Norddjurs Kommunalbestyrelse:

“Det er virkelig glædeligt, at p-pladsen ved Regnbuen i Grenaa nu bliver udvidet markant, med mere en dobbelt så mange pladser, og dermed skaber større sikkerhed. Selvom mine egne børn ikke har Regnbuen som børnehave, kender alle forældre nok til, at en fyldt p-plads kan være noget nær dråben i en travl hverdag, hvor afhentning af børn, aftensmad, fritidsaktiviteter skal gå op i en højere enhed. Enderne skal nå sammen, og her er kø til en p-plads(!) ikke en del af planlægningen. Derfor er det rigtig godt, at 9 pladser nu bliver til 22 pladser.

I budgettet for 2017 afsatte vi 290.000 kroner til dette, og de aktiveres nu. Desværre er det ikke muligt at udvide legepladsen i samme omgang, selvom det kan være ønskeligt, og derfor kan dette ønske tages med som forslag til budgettet for 2018, hvis man ikke kan finde pengene fra andre områder. Det vil jeg gerne arbejde for.

Arbejdet vedrørende at gøre Norddjurs til et endnu bedre sted, at blive forældre og se sine børn vokse op er ikke ovre, men via god dialog med forældre og tålmodighed hos alle parter er vi nået mere end et enkelt lille barneskridt i rette retning. Ambitionerne for vores børn, hvad enten de er i børnehave eller skole, skal være store, men jeg vil ikke deltage i at fuppe vælgerne, ved at stille store millionbeløb i udsigt uden, at fortælle hvor pengene skal tages fra eller give håb om millioner, som det ikke er realistisk, at der kan blive flertal for i kommunalbestyrelsen. Som forældre har jeg lært, at man sjældent skal skabe store forventninger, som man ikke kan gøre til virkelighed.

Mit håb er at, de seneste ekstra penge til Regnbuen samt den kommende nye p-plads kan medvirke til, at man generelt som forældre har en bedre oplevelse ved at have sit barn i institutionen.”

Publiceret: 15. Marts 2017 09:40
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Adresseavisen Ebeltoft

Annonce
ANNONCER
Se flere
Adresseavisen Ebeltoft
Seneste
Adresseavisen Ebeltoft
Mest læste
Adresseavisen Ebeltoft
112