"Vi synes jo, at Mols og Helgenæs er det bedste sted i verden at bo. Her er masser af plads til at udfolde sig, og vi har skønne boliger til en brøkdel af prisen i Aarhus," siger Ole B. Sørensen, der er talsmand for gruppen Erhverv-Turisme-Bosætning under Mols i Udvikling
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Bosætning: Mols lokker potentielle tilflyttere med brunch

’Brunch med bagtanker’ skal tiltrække nye familier til egnen

Man kan kalde det 'Brunch med bagtanker', når frivillige og foreningslivet på Mols søndag 23. april inviterer børnefamilier og andre interesserede til Molshallen i Knebel.

Ud over godt til ganen kan de besøgende også opleve en buket af områdets herligheder. Bagtanken er naturligvis at vække interessen for at flytte til området.

Snus til boligmarkedet

”Vi synes jo, at Mols og Helgenæs er det bedste sted i verden at bo. Her er masser af plads til at udfolde sig, og vi har skønne boliger til en brøkdel af prisen i Aarhus. Mols og Helgenæs har med andre ord utrolig meget at byde på, og det vil vi gerne dele med folk, der overvejer at flytte bopæl”, siger Ole B. Sørensen, der er talsmand for gruppen Erhverv-Turisme-Bosætning under Mols i Udvikling, i en pressemeddelelse. 

Ud over bespisning og udflugter ud i området kan de besøgende også få lov til at snuse til bolig-mulighederne.

Guidet udflugt

”Vi har allieret os med en række ejendomsmæglere, som er klar til at vise nogle af de skønneste huse, der netop nu er til salg i området. Vi har organiseret lokale, entusiastiske guider, der på en bustur vil vise jer rundt og fortælle om alle herlighederne på Mols og Helgenæs – så vi håber, I har lyst til at være med”, siger Ole B. Sørensen henvendt til gæsterne.

Programmet for dagen vil se således ud:

  • Kl. 10: Brunch samt kort velkomst og orientering. Her er der mulighed for at høre lokale kræfter – nytilflyttede som ”indfødte” – fortælle om dagligdagen. Foreningslivet vil også være til stede og præsentere tilbud om fritidsaktiviteter for alle aldre.
  • Kl. 11: Kommer alle interesserede på en guidet udflugt i det skønne område. 
  • Kl. 13: Tilbage ved Molshallen. Her vil der være mulighed for at indtage en forudbestilt frokostplatte (bestilling direkte til Restaurant Mols Bjerge på tlf. 86 33 75 43). Samtidig vil ejendomsmæglere være vært for 'åbent-hus' og stå klar til at vise potentielle tilflyttere de udvalgte huse, der er til salg. (Tilmelding direkte til de respektive mæglere nødvendig).
Publiceret: 20. April 2017 08:48
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Adresseavisen Ebeltoft

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere