Foto: Google Maps
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

24-årig værktøjstyv stjal for flere tusinde kroner i XL-Byg

Personalet hos byggemarkedet fik fanget den unge tyv

Det var videoovervågningen i XL-Byg på Vestergade i Ryomgård, der onsdag middag klokken 11.48 afslørede en 24-årig værktøjstyv i butikken.

En medarbejder forklarede til politiet, at han havde bemærket den 24-årige mand, allerede da han kom ind i butikken. Han havde mørkt tøj og hue på og havde en stor taske med sig.

LÆS OGSÅ: Fordækte fliserensere huserer i Østjylland: Snyder med prisen

Medarbejderen fulgte den 24-årige rundt i butikken fra et baglokale via butikkens overvågning, og her blev han bekræftet i, at den 24-årigeikke var en almindelig kunde.

Den unge mand gik nemlig rundt i butikken og puttede forskelligt værktøj ned i sin taske.

Da han passerede kasselinjen uden at betale, blev han bedt om at følge med, til politiet kom.

Han blev anholdt og sigtet for tyverierne til en værdi af 8.167 kroner, hvilket han erkendte. 

dp

Publiceret: 25. Januar 2018 12:40

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ebeltoft Folketidende