Erhverv:

Nyt hørecenter i Grenaa

Nyt liv til bygning i Grenaa Papfabrik

Af
Af Søren Andersen

Nyd Lyden bliver der sagt i ”Pappen” - den gamle Papfabrik i Korsgade. Papfabrikken har med garanti givet en høreskade eller to gennem årene men huser nu et helt nyt hørecenter. Et hørecenter som ikke giver høreskader men som derimod hjælper borgere i Grenaa og opland med at høre bedre.

Kan man virkelig have en høreklinik i den gamle papfabrik, er der måske nogen, der vil sige. Ja, det kan man sagtens. Nyd Lyden har netop omdannet nogle af de ældre lokaler i den tidligere meget elskede gamle arbejdsplads til et moderne hørecenter med dejlige lyse lokaler og en hyggelig atmosfære. Rummene emmer af højt til loftet med god plads i det hyggelige kaffehjørne og naturligvis også et godkendt tilpasningsrum, hvorfra der kan tages høreprøver og udleveres høreapparater, tilbehør til høreapparater og formstøbte høreværn.

”Vores ambition er en hyggelig klinik, som ikke må være for ”klinisk”, og hvor vi kan møde vores kunder i øjenhøjde med en omhyggelig individuel rådgivning”, siger indehaveren Michael Aggerholm.

“Vi ønsker en uformel omgangstone, hvor folk vil føle sig velkommen, og hvor fokus ligger på at finde lige præcis den løsning, som passer til den enkelte.”

Michael og Pernille hedder det team, som Nyd Lyden består af. Michael er indehaver og audiologist, og Pernille er sekretær.

Selv om Nyd Lyden er et nyt hørecenter, er både Michael og Pernille kendte ansigter i Grenaa. Gennem de seneste år har de arbejdet sammen i en større privat høreapparatkæde men har altså valgt at gå egne veje med Nyd Lyden, så de nu selv kan sætte dagsordenen for, hvilke høreapparater der skal udleveres og hvorfor.

Både Michael og Pernille lægger stor vægt på at støtte op om/blive en del af det lokale forretningsliv, og derfor har de også meldt sig ind i blandt andet ShopiCity.

Publiceret 12 April 2018 11:30

SENESTE TV