Oversigt over alle indbrud i boliger i denne uge

Der har i denne uge været 47 indbrud i private hjem i de fem østjyske kommuner, Lokalavisen dækker

Der er i denne uge blevet anmeldt 47 indbrud i private hjem i Aarhus Kommune, Norddjurs, Syddjurs, Skanderborg og Favrskov.

Antallet er på niveau med de foregående uger, hvor der har været 42 og 46 boligindbrud.

I denne uge kommer langt de fleste anmeldelser fra Aarhus, nemlig 37 ud af 47. Der har været indbrud i alle egne af Aarhus Kommune, men Lystrup vil nok føle sig særligt hårdt ramt med syv indbrud og Stavtrup med tre indbrud.

LÆS OGSÅ: Kvinde dræbt i færdselsulykke mellem Aarhus og Randers

I Skanderborg Kommune har der været fem indbrud, men bemærkelsesværdigt ingen i hovedbyen Skanderborg. Derimod har der været to indbrud i både Ry og Stilling.

Favrskov Kommune er sluppet med to indbrud og Syddjurs med tre. Der har overhovedet ikke været nogen anmeldelser fra Norddjurs Kommune. 

På kortet herunder kan du klikke dig rundt og se på vejniveau, hvor og hvornår der har været indbrud i private hjem. Oversigten omfatter alle indbrud i Aarhus Kommune, Norddjurs, Syddjurs, Skanderborg og Favrskov, der er anmeldt i denne uge fra mandag 19. februar til søndag 25. februar

 

Indbrud i private hjem

Lokalavisen giver dig hver søndag en ugeoversigt over alle indbrud i kommunerne Aarhus, Skanderborg, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs, der hører under Østjyllands Politikreds, samt Skanderborg Kommune, der hører under Sydøstjyllands Politi.

Uge 8: 47 indbrud

Uge 7: 42 indbrud

Uge 6: 46 indbrud

Uge 5: 27 indbrud

Uge 4: 58 indbrud

Publiceret 25 February 2018 11:45

Ebeltoft Folketidende nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ebeltoft Folketidende
SENESTE TV