Ungdomshåndbold - 2. division:

Nørre Djurs HKs U14 drenge klar til spændende topkamp

Glesborgklubbens flagskib på ungdomssiden møder Hadsten søndag over middag i en direkte dyst om førstepladsen

Af
Af Lars Norman Thomsen

Der spilles topkamp i 2. division for U14 drenge søndag klokken 12.25 i Østervangshallen i Hadsten. Hjemmeholdets udvalgte møder Nørre Djurs HK.

Gæsterne er nyoprykkere til 2. division og fået en flot start på opholdet med tre sejre og et enkelt uafgjort resultat.

Hadsten har gjort det et mulehår bedre med fire sejre i streg. 

"Vi har fået lidt flere drenge i træningslokalet, og det har haft en positiv effekt. Vi krydstræner stadig en del på tværs af årgange for at sikre den mest optimale udvikling, og også for at kunne tilbyde nok træning til dem, der vil mest," fortæller ungdomskonsulent i Nørre Djurs HK, Henrik Elkjær.

Han glæder sig over fortsat tilgang af både børne- og ungdomsspillere til klubben.

"Det ser ud til, at vores store fokus på skolesamarbejde og udvikling at det lokale træningsmiljø begynder at give frugt. Så det glæder os rigtig meget, og der er endnu flere spændende projekter på vej i fremtiden," lover han.

Han er i fuld gang med at få trænerkabalen til den kommende sæson til at gå op.

Målet er, at traditionsklubben på Djursland, når det gælder håndbold, stiller hold i samtlige rækker.

 

Publiceret 04 February 2018 07:15

Ebeltoft Folketidende nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ebeltoft Folketidende
SENESTE TV