Død mand ved skrænt identificeret som 22-årig fra lokalområdet

Intet tyder på forbrydelse, oplyser politiet. Se flere fotos og video på Localeyes.dk

Sent lørdag aften blev den mand, der lørdag eftermiddag blev fundet livløs ved foden af en stejl skrænt ud til havet, identificeret.

Der er tale om en 22-årig mand fra lokalområdet, hvis pårørende er blevet underrettet om det tragiske dødsfald.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Mand fundet død foran skrænt ved Grenaa

Den 22-årige blev fundet af et vidne på toppen af skrænten ved Sangstrup Klit nord for Grenaa, som kontaktede politiet klokken 14.15.

Herefter blev blandt andet en redningshelikopter og kystvagten tilkaldt, da området, som den 22-årige befandt sig i, var svært at tilkomme. Det medvirkede også, at det tog næsten to timer at få ham bjærget.

De foreløbige undersøgelser tyder ikke på, at han har været udsat for en forbrydelse, oplyser politiet.

dp

Se flere videoer på localeyes.dk.

Publiceret 17 December 2017 08:38

SENESTE TV